onsdag den 31. december 2014

Happy New Year

....jeg troede ikke, jeg kunne nå det....for vi har haft en svingdør de sidste par dage; vi har haft besøg af rigtig mange dejlige mennesker, både inviterede, men også mange, som har givet os den dejlige overraskelse at kigge forbi. Det er skønt og hvor er vi bare heldige at kende så mange dejlige mennesker.

Men her kommer årets sidste indlæg, med et stort ønske om et godt og lykkebringende nyt år for os allesammen.

Jeg har printet ure ud til ophæng og måtte også lave det lille nytårsfortsæt kort til hver gæst, som jeg ikke kan huske hvor jeg har set....
Jeg kunne ikke nænne at smide lærkegrenen ud endnu, så pynten fik et mere nytårslignende udtryk med ure.
Og så fandt jeg nogle gammel støbejerns lysestager frem, som min far har lavet for mere end 20 år siden...
Jeg håber det bliver en hyggelig og sjov aften.

Godt Nytår og på gensyn i 2015.
Hannez


søndag den 28. december 2014

Tilda jul

....jeg sender lige en hjertelig tak til Norge for mønstret til disse nisser, for det er et par eksemplar af Tilda nisserne.
Og jeg synes de er skønne.

Jeg skulle lige prøve....men det er svært, og kræver god tid.
Måske kan jeg lave lidt flere næste jul.

Rigtig god søndag.
HanneZ

lørdag den 27. december 2014

....juledage

....så er vi hjemvendt fra juleferie i Kbh.
Der har været plads til at slappe af og hvile. Jeg er ikke helt på toppen, men jeg får det bedre dag for dag.

Og nu skal vi så småt i gang med nytårs forberedelserne.
Men jeg syntes lige, jeg ville vise juletræstæppet frem, som jeg havde lavet til min svigemor.  
Den ene side er rød og hvid,
den anden sølv og hvid. 

Håber I har nydt nogle dejlige juledage?

HanneZ

onsdag den 24. december 2014

Og så blev det endelig

JUL.    :-)

Ja, så skete det som plejer at ske....tiden løber fra mig og jeg får slet ikke tid til at poste de sidste indlæg.
Der har været juleindkøb, madlavning, juletræspyntning og meget andet.

Jeg prøver at kigge herind i løbet af juledagene, MEN der skal også være tid til at slappe af, at nyde familien og lade julefreden sænke sig.

Men jeg vil gerne ønske en glædelig jul til alle I dejlige menneske, som læser med her.
Med ønske om en rigtig dejlig dag for alle.

HanneZ


mandag den 22. december 2014

Christmas....

....det blev også til en engelsk version af GOD JUL vimplen fra forleden.

Så hermed et Merry Christmas til alle de engelsk talende læsere der kigger ind forbi bloggen hver dag. 

Og rigtig mange tak til alle som kigge med.

Jeg ønsker Jer en dejlig mandag.

HanneZ



søndag den 21. december 2014

Adventsgaver i natur

...dette er adventsgaverne fra sidste søndag. 

De blev pakket i brunt eller hvidt papir, med sorte silkebånd eller hvid blonde. Lidt sølvpynt, snefnug, og pyntegrønt.
De hang også fint på den nye opslagstavle.

Håber I får en dejlig adventssøndag.

HanneZ

lørdag den 20. december 2014

Nu er det snart nu.

Vi tæller for alvor ned nu.
Og jeg kan ikke nå ret meget mere.

Jeg har, som i alle de tidligere år, ikke nået alt det jeg ville. Og i år har jeg lavet mindre end jeg plejer, fordi jeg skulle have mere tid til at slappe af.

Men det skal nok bliver en GOD JUL alligevel.

God lørdag.

HanneZ


fredag den 19. december 2014

Gammelt nissepar

...skulle alligevel lige lave et nissepar i nye farver.
Sidste par, i hvert fald i år. :-)

Disse er off white.
Nissefar og nissemor har fået gråt skæg og fletninger. Så det er bedstenisserne.

Jeg ønsker Jer en dejlig weekend.

HanneZ


torsdag den 18. december 2014

Juletræer af birkegrene

...vi har et kæmpe birketræ i baghaven. Og hvert år falder der altid en masse grene af.
Dem synes jeg skal bruges til noget kreativt.

I år har jeg lavet små juletræer bundet sammen med lidt rødt/hvidt snor.

I dekorationen står nogle hyacint løg, med lidt kogler og pyntegrønt.
Men jeg kommer til at vente længere end til juleaften på, at de vokser sig store nok til at springe ud......

Det bliver vist en januar dekoration i stedet....:-)

Rigtig god torsdag.

HanneZ


onsdag den 17. december 2014

Honninghjerter og grøn pynt



Der har været tid til at bage honninghjerter, som blev pyntet med hvid glassur.
Jeg blev dog nødt til at gemme dem væk lidt, for den yngste datter eeeeeelsker honninghjerter.
Og de skal først spises i næste uge...:-)

Et par enkelt kort mere.
Disse med udskåret grantræ. Og lidt blåt og rødt pynt og et glædelig jul stemple.







...jeg har været meget glad for at pynte i naturens farver i år. 
Og nyder meget at have disse små grantræer stående i små alu-urtepotter på bordet ud for min fordør.

For at pynte dem lidt har jeg syet 4 små blonde elastikker. 
De er dog udstyret med lidt pailletter og perler. :-)

God onsdag.
HanneZ

tirsdag den 16. december 2014

Og flere gaver

...adventsgaverne til næste weekend er hængt op...vi kan lige så godt nyde at kigge lidt på dem.

Jeg synes lige pludselig tiden går så stærkt, selvom jeg har besluttet, at jeg ikke skal nå ret meget mere....så skal jeg holde mig selv i gang for at nå det, inden næste uge.

Pakkerne er pakket i hvid og sort + lidt blåt og så nogle andre til og fra kort i hvidt og kobber.

Disse er lavet i en kobber metal, som er lidt svær at klippe i. Men det lykkedes alligevel.
Og så få i ikke flere kobber ting herfra. :-)

God tirsdag.

HanneZ

mandag den 15. december 2014

Mere kobber


Så blev det mandag efter endnu en advents søndag.

Jeg nåede en hel masse lørdag, med det resultat at jeg ikke orkede ret meget i går. Så det blev til afslappende søndag.

Lidt mere jul med kobber blev det dog til....inspireret af kortene i BoligLiv nr. 12, har jeg lavet disse "pop-ud" til og fra kort.
Kobber karton, gråt genbrugspap, brunt struktur pap, blankt foto papir, lidt sort silkebånd og en enkelt orange stjerne, så kan man lave disse.

Håber det bliver en god mandag.

HanneZ

søndag den 14. december 2014

3.søndag i advent.

..som dagene flyver....men jeg prøver, at lade være med at lave mere end jeg har lyst til. Der skal nemlig være tid til, at nyde det.

Jeg synes det var lidt sjovt, at jeg lige havde købt stoffet med lærkegrenen til opslagstavle-projektet, og kort derefter var i skoven og nærmest faldt over grenen her.

Det ligner jo næsten den på trykket. Og den skulle i hvert fald med hjem.
I kælderen fandt jeg en gammel kobber spand frem. Og den er pyntet med lidt julekugler i kobber, sort og blå. Og så ser det helt moderne ud. :-)

Kortene er også lavet med kobber, en kopi af lærkeprintet og et par stjerner i blå nuancer.

Jeg ønsker en dejlig advents søndag.
HanneZ




fredag den 12. december 2014

Jul med kobber

Den nye jule-farve er vist kobber i år. Men jeg er ikke den, som styrter ud og køber nyt julepynt hvert år. Men lidt nyt, må der gerne til. 

I år blev det et par æsker med små julekugler, bl.a i kobber farve.
Og med et lille fad, som vores yngste datter har banket ud i sløjd, blev det til en fine lille kalender-lys dekoration.

Nu er det snart weekend. Hvilket jeg ser frem til.
Jeg har haft migræne igen, og det tager tid at komme rigtig over, så et par dage til at gå at pusle lidt, er meget velkommen.

Jeg ønsker Jer en dejlig weekend.

HanneZ

onsdag den 10. december 2014

Flere nisser

...ja, jeg blev jo egentlig lidt glad for de røde nisser, men skulle alligevel lige prøve, at lave dette par, som er meget mere neutrale i farverne.

Der er lavet med grå kroppe, ærmerne har stjerne print, og kanten perle bånd. Grå filthuer, offwhite farvet fletninger og forklæde.

Og så synes jeg lige pludselig, at jeg sagtens kunne have ret mange nissepar stående....:-)

Rigtig god onsdag.

HanneZ




mandag den 8. december 2014

2. Søndag i advent.

Så kom der lidt mere farve på jule-opslagstavlen.

Mens sidste søndag var med rød, sølv og hvid, så var adventsgaverne i går pakket i rød, pink og lime. Jeg elsker jo at lege med farverne.

Farverne her passer perfekt med de små kalender poser jeg lavede for en del år siden. Og de hænger nu klar øverst på opslagstavlen til den næste uges tid. Hvis jeg da ikke lige finder på noget andet. :-)

Jeg har været lidt rastløs her i weekenden og gået lidt fra det ene til det andet.
Men jeg får da flyttet lidt rundt på det hele.

God mandag.
HanneZ








NB: En af adventsgaverne var en tur i biffen. 
Derfor lavede jeg, som jeg har lavet det i de foregående år, et "gavekort" til biografen.
I år ville pigerne gerne se MockingJay, så jeg var lidt rundt på nettet at finde billeder. Derefter har jeg printet og foldet det til små trekanter.


lørdag den 6. december 2014

Adventssøndag

...sådan så advents søndag ud hjemme hos os i sidste weekend.

Rød, hvid og grøn.

Adventspakkerne på opslagstavlen var pakket i rødt og sølvfarvet folie.

Til og fra kortene har jeg lavet på computeren.

Og den enkle adventsdekoration er lavet på mos, med røde/hvid julekugler, og et par fugle.
Tallene 1,2,3,4 med forskellige tekster, er også lavet på computeren.

I morgen har jeg nogle andre farver på pakkekalenderen.

Ønsker Jer en god lørdag.

HanneZ

fredag den 5. december 2014

Dekorationer

...som omtalt i et tidligere indlæg, lovede min yngste datter, at lave dekorationer til en ven.

Det er ikke noget hun sådan er øvet i, jeg tror ikke hun har lavet dekorationer siden engang 
1-2. klasse.
Men hun kunne ikke sige nej. 
Så jeg tænkte, at jeg nok blev nødt til at assistere, selvom jeg heller ikke gøre så meget ud i det.

Men vores ven leverede alle remedier og her er så resultatet.

Jeg var meget overrasket, for jeg skulle faktisk ikke assistere ret meget.
Så nu ved jeg, hvem jeg skal spørge næste år. :-)

God weekend.

HanneZ

onsdag den 3. december 2014

Flere nisser

...jeg fik lavet et par mere, som skulle med i byen i søndags.

Jeg var noget usikker på om modtageren overhovedet kunne lide nisser, men jeg blev glædeligt overrasket, da jeg kom ind af døren og så masser af nisser.

Så dette par blev hilst velkommen.

God onsdag.
HanneZ


Og nu har jeg opdateret med et par ting I "Min lille butik"

søndag den 30. november 2014

1. søndag i advent

....jeg har søgt hjælp i stjernene for at finde en vinder af nisserne. :-)
Og der var kun 8 deltagere, da jeg skrev navnene op i formiddags.

Bag 1. stjerne stod: Happymade.
Skriv til mig på mailen, hvis nisserne stadig må komme hjem til dig. :-)

Og ellers gik dagen bare der-ud-af......med mange forskellige gøremål. Bl.a at få adventslysene klar. 
Lillepigen havde lovet en ven at lave juledekorationer. Det må jeg lave et indlæg om en anden dag. :-)
Æbleskiver og gløgg hos min storebror, og først nu har jeg et øjeblik ved computeren....

Om lidt skal jeg i gang med aftensmaden, så får vi familie besøg og så bliver det endelig tid at tænde det første lys.

Jeg ønsker jer dejlig 1. søndag i advent.

HanneZ

Hvis nogle skulle være interesseret sætter jeg nogle nisser til salg i "min lille butik". Og ellers er I altid velkommen til at skrive.

lørdag den 29. november 2014

Give away - nisser

Det bliver nemt at trække lod om nisserne her. Der er nemlig ikke mange som har skrevet.

Men I har stadig chancen. Jeg trækker først lod i morgen 
1. søndag i advent. (30.11.2014)

God lørdag.

HanneZ

fredag den 28. november 2014

Pebernødder

...kom lidt i gang med julebagningen.
Pebernødder plejer altid at være det første.

Så er der brunkagerne, cookierne, honningkagerne og til sidst vaniliekransene.

Der er ikke så mange weekender tilbage, så vi må se hvor langt vi når.

Der skulle også gerne være tid til at nyde det.

Ønsker en dejlig weekend og adventssøndag.

HanneZ

mandag den 24. november 2014

Juletræet

.....det første jule træ, 2014, er kommet ind i vores hjem.
Og bare rolig, det kommer slet ikke til at drysse, det er nemlig et fotoprint af et lærke træ.

Det er købt i Stoff&Stil, og jeg lover, at jeg ikke køber flere af dem.
I hvert fald ikke inden jul. :-)

Dette er sat på en masonit plade, så vi kan bruge det som opslagstavle.
Jeg havde tænkt vi kunne hænge et par julekort, nogle til/fra kort og lign.

Og der er også mulighed for at hænge adventsgaverne her...

Mulighederne er mange og jeg synes det er sådan et fint tryk.

Jeg ønsker en dejlig mandag.

HanneZ




fredag den 21. november 2014

Nisser...?

...hvorfor ikke starte lidt med juleriet. Nu er der alligevel kun en månedstid til juleaften. :-)

Jeg er egentlig ikke så vild med nisser, men jeg kan godt lide en god udfordring.
Og sådan kom dette par til verden en gang i September.

Først lavede jeg nissefar. Men fandt hurtigt ud af, at han manglede en nissemor.
Så udfordringen blev udvidet til et nissepar.

Disse er lavet i guldtrykt rødt bomuld, med hvidt bomuldsforklæde, filthatte, uldhår og hæklede hoveder. 
De måler 19-20 cm uden hat.

OG jeg vil forære dette par væk i en give-away.
Så har du lyst til at modtage disse med posten, så skriv en kommentar inden 1. søndag i advent  Så trækker jeg lod en gang i løbet af søndagen (30.11.2014) og giver vinderen besked.

Ønsker Jer en dejlig weekend.
HanneZ




torsdag den 20. november 2014

...det nærmere sig.

...jeg synes vi går og har så travlt og jeg kan ikke rigtig følge med. Og jeg når ikke så meget krea, som jeg gerne vil. I det hele taget, når jeg ikke så meget, som jeg plejer.

MEN det bliver jo jul alligevel.

Inden jeg skal igang med juleriet, fik jeg lavet endnu en foto-print pude.
Denne med rejse pladespilleren, synes jeg er rigitg sød.

Og så må i forberede jer på, at jeg begynder at jule i næste indlæg. :-)

Ønsker en dejlig torsdag.

HanneZ


fredag den 14. november 2014

Hjorte

...jeg havde jo lovet den yngste af pigerne at få en pude,
som hendes storesøstre.
Og hun valgte hjorten.

Størrelsen er 60x60 cm, så det er en lækker stor pude.
Bagsiden er en blå-grå farve, som jeg synes passer perfekt.

Og så blev det fredag og weekend.
Jeg håber der bliver tid til at fordybe sig...i nogle julerier.
Jeg trænger sådan til at sidde i mine egne tanker.

God weekend

HanneZ

NB: Jeg har også en pude i stuen med en hjort. Se her
Men den er mere gul/brun i farven...så jeg synes faktisk meget bedre om denne nye udgave....

onsdag den 12. november 2014

Strikhue (r)

Nu hvor vinteren nærmer sig, fik jeg strikket en hue.

Og da min søde kusine kom forbi bestilte hun straks en. Så 1 blev til 2.
Tutten var en lille rest pels, som jeg fandt i mine gemmer.
Og her er det vores mellemste barn der lige kigger ind.

Mønsteret blev til undervejs.....så det har jeg ikke papir på.

:-)

Ønsker en dejlig onsdag.

HanneZ

fredag den 7. november 2014

små ting til J..

...nu håber jeg ikke at provokere eller træde nogle over tæerne med disse billeder ?
Vi skriver 7. november, og kan snart tælle dagene til J.. :-)

Jeg er startet, lidt i det små og glæder mig til at vise resten.

I mandags var jeg så bange for at denne uge ville blive lang......men den er jo nærmest fløjet afsted.
Så det skal blive godt med et par fridage.

Med ønsker om en dejlig weekend.
HanneZ


onsdag den 5. november 2014

Foto print

...jeg er helt vild med fotoprintene hos Stoff&Stil. Se flere her
(Måske fordi jeg har arbejdet som grafiker og bl.a. var med til at lave de første mange fotoprints til JBS-undertøj; Find Holger, sportsvogn, panter, løve, bjørn osv. Nå, det var noget af et sidespring.... :-)...)

Men egentlig var jeg på udkig efter et print til en kæmpe pude til den 3. datter, men kunne slet ikke beslutte, hvilket motiv det skulle være. 
I stedet faldt jeg for et langt stykke med farveblyanterne her.
Og den passer perfekt hen over sofa-ryggen, så man lige kan hvile hovedet lidt, når man bliver træt. :-)

Ønsker Jer en dejlig onsdag.

HanneZ


mandag den 3. november 2014

Efterårs kort

...i det fine efterårsvejr, blev det til nogle små kort i efterårsfarver. (A7)

Der har været næsten fuldt program i weekenden. Så man er lige lidt træt og brugt sådan en mandag morgen.
Jeg er bange for at det bliver en lang uge....

Men god mandag alligevel.

HanneZ

fredag den 31. oktober 2014

Weekend..

...så er jeg lige her, for at ønske Jer en dejlig weekend.

Og med billeder af den sidste navneranke.

Jeg havde rimelig frie hænder bare det blev et mix af farver. 
Så her kom et mix af: pink, rød, grøn, turkis.

Nu er det snart weekend. Og jeg håber på en god en af slagsen.

HanneZ



fredag den 10. oktober 2014

Efterårsferie...

for nogle...
- jeg har bare weekend.

Et af mine projekter er endelig blevet færdigt.
Jeg startede på dette tæppe sidste vinter eller var det i det tidlige forår...?
Det blev i hvert fald for varmt at hækle på i sommer...så det fik lov at ligge.

Men det har været et fint projekt, for det har været overskueligt at hækle en firkant af gangen.
Nu måler det 140 x 160 cm...måske skal jeg lige have et par ruller garn mere...???

Farverne er blå og lyseblå, grå og lysegrå og brun. Pænt fordelt i en helt tilfældig rækkefølge, så der absolut ikke er et mønster. Og det har lige nøjagtig så tilpas et lappeudtryk, som jeg gerne ville have.

Ønsker Jer en dejlig weekend eller efterårsferie...?

HanneZ

fredag den 3. oktober 2014

Gerbera

....jeg bliver nødt til at lægge en lille hilsen ud, med et billede af en af mine yndlings blomster: Gerbera.

Dem har jeg fået nogle stykker af den sidste tid. Og de har stået så fint i min lille "sodavandskasse"

Jeg har været syg, og er stadig slet ikke oppe i gear, så det bliver kun til lidt stille puslen med det kreative.


Men det er her jeg plejer at finde energi og bliver i godt humør, så jo mere håndarbejde jeg kan lave, jo bedre. Jeg er sikker på, at det er vejen frem.

God weekend til Jer alle
fra HanneZ




mandag den 8. september 2014

PC taske

...nu har jeg kæmpet med træthed i flere uger, og har ikke haft meget lyst til, at lave andet end at sove. Så det er rart pludselig, at få lyst til at lave lidt kreativt.

Jeg er ikke alvorlig syg, men er lav på B12 vitamin, og så får man lav blodprocent og så bliver man træt.....
Og derfor har jeg ikke været hverken "online" eller særlig kreativ i lang tid.

Men jeg håber energien er på vej tilbage.
Tak for Jeres søde kommentarer, jeg har bare ikke haft overskud til at svare...undskyld, det er dejligt at vide I er her.

Til fødselsdagen, for en god uges tid siden, fik jeg mig endelig taget sammen til, at gøre en længe ventet PC taske færdig.

"Lille-pigen", som nu er teen-ager, har ønsket den længe, og siden sommerferien, hvor pigerne har computerne med i skole hver dag, så er det ønske blevet sagt dagligt.

Yndlings farverne er grøn, turkis og lyserød/pink, og den er taget i brug. Hun blev nemlig rigtig glad for den.

Jeg ønsker Jer en dejlig mandag.

Jeg skriver igen, når jeg kan.

HanneZ 



mandag den 25. august 2014

Kigger lige ind..

.....uh, det er længe siden og jeg har savnet Jer HELT vildt.

Men jeg orker ikke ret meget andet end at arbejde.
Jeg er hele tiden træt. 
Træt, træt, træt.
Og jeg er træt af, at være træt. :-)

Her er den sidste kosmetikpung i rækken.
Den er i forskellige blå farver og jeg har lavet den lidt større, end jeg plejer, så der er plads til lidt ekstra.

Håber I alle har det godt?
Og ønsker Jer en dejlig mandag.

HanneZ

fredag den 1. august 2014

Sommer 2014

Ja, jeg er her altså endnu.
Jeg nyder bare det dejligste sommer vejr. 
Og det fortsætter jeg med, med dette kort med bademotiv. 
Det kan næsten ikke passe bedre på vejret. 
God weekend. 

HanneZ

mandag den 14. juli 2014

Sommer..

...det er ikke meget kreativt, jeg når i øjeblikket. Og jeg bruger heller ikke meget tid foran pc'en. 

Vi har nemlig rendt i byen eller haft besøg, så der er ikke så meget tid.
Derfor er det lidt langt mellem indlæggene.

Men jeg må lige nå, at poste en serie sommerkort, inden de sidste pakker forsvinder ud af huset.

Jeg kigger ind, så snart jeg kan se mit snit til det igen.
Og ønsker Jer en dejlig sommer.

HanneZ



torsdag den 3. juli 2014

..travlhed..

..der er travlt på job i øjeblikket og der er ferie-travlthed herhjemme.
De 4 er gået på ferie, og de har travlt med at nå alle de ting, de ikke når til hverdag.
Det gør mig træt, så sofaen trække når jeg kommer hjem kl. 17. :-)

Men jeg får da ryddet lidt op, bl.a. på pc'en og her faldt jeg faldt over disse billeder i en mappe:

Vi var til en rigtig fin fest sidste år hos en ny uddannet lærer, der ønskede sig penge til et TV.
Derfor lavede jeg et "TV" ud af en sort kasse og en lille shoppingbag ud af en hvid kasse.
Og dertil et kort med den kloge ugle, masser af bøger og en blyant. Og glem ikke æblet til læreren!

Ønsker Jer en dejlig torsdag.

HanneZ






fredag den 27. juni 2014

Hot lips....

Så er det i dag min ældste datter fylder 17 år.
Tillykke til dig, min skat. :-)

Som tiden dog flyver.

Men der er ikke noget, at siger til det. 
Vi har travlt og listen for hvad der er sket i denne uge, er allerede lang.
Det er nærmest ikke til at følger med.

Og jo ældre vores børn bliver, jo ældre bliver vi jo også selv. Det er logik. :-)

Jeg iler videre, skal også nå en masse de næste par dage.

God weekend til Jer.

HanneZ



onsdag den 25. juni 2014

Studenter fest

Har en del computer problemer, så det er svært at blogge. Må se om det løser sig, ellers giver jeg op.....

Vi var til en dejlig studenter-fest i fredags. Og apropos værtinde gaver, så greb jeg en flaske og printede en etiket ud. 

Flasken er genbrug, olien er en lækker jomfru-olivenolie, som vi køber i en 5-liters tin-dunk hos den lokale grønt-handler. 
Etiketten har jeg tegnet for et års tid siden, og så kan den bruges igen og igen.....

Det er godt at have en flaske klar til næste gang man går i byen.

Jeg ønsker Jer en dejlig onsdag.

HanneZ






fredag den 20. juni 2014

Fredag...

...det gør ikke noget at det er fredag i dag. Jeg synes vi har haft travlt denne uge.

Jeg har lavet disse etiketter til at hænge på en flaske, når man er på vej ud af døren. Det kan være til vært eller værtinde eller til en fødselsdag, man lige vil markere.

Inspiration: "vil ikke forstyrres" skiltene fra hoteller. :-)

Med lidt forskellige tekster er der til enhver lejlighed.

Og med dette, ønsker jeg en dejlig weekend.

HanneZ


onsdag den 18. juni 2014

Træ-stager

...pinligt.
det er et halvt år siden jeg fik endnu 2 træ-lysestager af pigerne.

De har selv lavet dem i sløjd. Genial ide, i øvrigt. :-)

Og først NU har jeg malet dem.
Til min undskyldning, har det taget SÅ lang tid pga. det svære valg jeg skulle foretage mig, med at vælge hvilke farver de skulle have.

Jeg endte med en Skrig-pink og en hidsig turkis.
Nu står de på plads med de 2 øvrige, hvoraf den ene er meget lys turkis (ikke synlig) den anden mørk petroleumfarvet. Samt et par andre stager, madonna'en og et duftlys fra Rabens saloner.

Jeg ønsker Jer en god onsdag.

HanneZ


mandag den 16. juni 2014

Sort top i hør.

Kan ikke lige huske, hvornår jeg lavede den sidste af disse toppe.
Men jeg fik i hvert fald en gen-bestilling.

Og det er en fornøjelse, at lave noget til nogen, der bliver så glade ved modtagelsen. 
Jeg tror den skulle med på weekend? 
Håber du havde en god tur ? :-)

Ellers er min weekend gået med at pusle i haven, at lave en stak af kort i de sommerlige farver, som var med i indlægget fra i tirsdags.
Tøse-aften med min ældste datter.
Lørdags strøg-tur med min mand.
Familie middag og uventet gæst.
Det har været hyggeligt.

Håber i får en dejlig mandag.

HanneZ

fredag den 13. juni 2014

Yndige pæoner

...jeg er stadig i det romantiske hjørne.

Jeg omtalte blomsterne i haven i går og jeg taler bl.a. om pæonerne her:
Først tog jeg en af de hvide og derefter en af de lyserøde.
De er bare helt fantastiske!

Stedmoder blomsterne var blevet lidt ranglede, så jeg klippede lidt af for at nyde dem indendøre også.:-)

AriZona Green Tea flasken har jeg lige fået af min datter. Den blev jeg forelsket i første gang jeg så den, for meget længe siden. ;-)
Det bliver en keeper, i hvert fald for nu. - Hvis bare flasken ikke havde været i plastik.....!!!

God weekend til Jer.

HanneZ



torsdag den 12. juni 2014

...

...blev lige grebet af lidt romantisk stemning,
da jeg lavede nyt header til bloggen.

- det må være alle blomsterne, der blomstrer i haven....:-)

Vil bare ønske Jer en god torsdag.

HanneZ

tirsdag den 10. juni 2014

Ferie stemning

De sidste 5 dage har været helt fantastiske.
Vejret og aktiviteterne har givet ferie stemning.
Og der har været tid til det hele.

Bl.a. disse "sommer" kort.

Ideen til Happy Birthday, kom fra nogle puder jeg så i Netto.
Så var det bare hjem til pc'en at tegne. Resten kom af sig selv og flere er undervejs.

Håber I får en god tirsdag.
Jeg kan næsten ikke bære at det er en arbejdsdag.

HanneZ

fredag den 6. juni 2014

Fars dag.

...blev fejret i går.

Jeg havde lavet kortet for pigerne, så de skulle bare skrive.

De kiggede godt nok lidt på damen på esset i hjørnet,....men deres far spiller kort en gang imellem, foruden hans golf og jagt interesse.

Far har heller ikke hverken overskæg eller sportsvogn.
Men han er deres nr. 1 og verdens dejligste far.

:-)

God fredag og rigtig god Pinse-weekend, også.

HanneZ