Viser opslag med etiketten jul 2010. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul 2010. Vis alle opslag

torsdag den 23. december 2010

Glædelig jul

Nu er det nu, - næsten....:-)

Jeg har fået juleferie og freden kan godt sænke sig....jeg er glad og afslappet og vil bare nyde at være sammen med min familie.

Igår tog jeg en fridag fra bloggen ....for at få mine udfærdige projekter gjort færdige.

De næste dag skal gå med hygge, bare hygge...

Jeg har hæklet cupcakes i en masse farver....disse i en meget julet version, resten kommer i det nye år...

Og så måtte jeg lige prøve at lave et ståltråds hjerte med knapper, som jeg har set et eller andet sted herinde....den ide kan man godt videreudvikle på...

Kortene er tegnet i CoralDraw. Det er sjovt bare at skifte farverne, fordi hver farvekombination giver et forskelligt udtryk.

Jeg ønsker Jer alle en glædelig jul....jeg er her igen, når kameraet har taget flere billeder. :-)

H

fredag den 17. december 2010

Små røde huse

Mens jeg var igang, skulle jeg naturligvis også lave de små huse i rød/hvide farver...-for mig de: "rigtige" julefarver.:-)
Og her ser I lidt af det, det blev til....

De og nogle flere, har hurtigt fået ben at gå på...så tilbage er faktisk kun et enkelt rødt huse, som hænger blandt julekugler, hvide stjerner og andet julepynt i vinduet....

Men det har været en fornøjelse, at pakke alle disse huse og kugler ind, til pakkespil, kalender-pakker og andre små hilsener i December....

Og jeg kan jo altid bare sy nogle flere.....;-)

Jeg ønsker Jer alle en rigtig god weekend...min egne er allerede godt fyldt op....mon jeg overhovedet får tid ved sy-maskinen eller med hæklenålen?

H

mandag den 13. december 2010

Hæklede snefnug

Selvom sneen lige var forsvundet, hænger der stadig snefnug i mit vindue. Disse var jule-krea-gaven fra forrige år, - tror jeg.
Ja, jeg kan efterhånden ikke huske hvad jeg har lavet gennem årene, for det har været en ny ting hver jul. Og jeg kan da slet ikke huske rækkefølgen...

Jeg vil nu gerne have rigtig sne til jul, men kun lige i juledagene, hvis altså man kunne få lov at bestemme.....

God mandag til Jer.

H

fredag den 10. december 2010

Små ophæng.

Jeg har længe gået og puslet med et billede af nogle huse inde i hovedet...og mens jeg lavede de frække julekugler, fik jeg lyst til at få billedet ud af hovedet....det blev til disse 3 frække huse...:

Og nu har jeg så billedet af en HEL væg overhængt med disse....;-)
Jeg venter lige med at gå igang, og ser lige om ikke det går over igen...;-)

Iøvrigt kan du stadig nå at være med i den lille give away af bløde julekugler, bare tryk HER (inden søndag d. 12., kl. 12) for at deltage....

Jeg ønsker Jer alle en rigtig god weekend.

H

onsdag den 8. december 2010

Hvide engle

Det er et par år siden jeg lavede disse engle, men jeg synes stadig vældig godt om dem....

De er lavet af piberenserer, malede vatkugler, dukkehår, glorierne er ståltråd med sølv stjerner, perle-hænder, kjolen er klippet af filt, kraven er blonde, vingerne er organza med ståltråd indeni, støvlerne har jeg syet af små rester satin foer...nå ja og så har jeg givet dem øjne og små smil.
 
Lige nu kravler de op af ledningen på lamperne over sofa bordet....
 
Dem kunne jeg egentlig godt lave lidt flere af....;-)
 
Jeg håber I får en rigtig god onsdag.
 
H

mandag den 6. december 2010

Overraskelser...

Dejlig kreativ weekend....og også en julefrokost, en jule-familie-middag og en julekoncert....

Desværre er det ikke alt, jeg kan vise på bloggen idag, for tingene er pakket ind og klar til "brug" og det er jo ingen overraskelse hvis jeg viser det hele her.....:-)...så det må vente lidt.

Til højre er der billede af et krybbespil, som mellemste datter er igang med at male, jeg kunne simpelthen ikke stå for de små porcelænsfigurer fra Panduro.
Det to gammel-nisser, stod fremme hver jul, i mit barndomshjem. Nu står de hvert år hos mig selv, og "nix pille!" Bliver der sagt, når pigerne vil lege. Åbenbart noget som følger med nisserne, for det sagde min mor også altid, når jeg kom dem lidt for nær....:-)
- Dem er jeg meget glad for!

En pakke skal ud i den store verden eller måske ikke helt så langt, det bliver spændende hvad modtageren siger til den....;-)

Og så har jeg lavet flere julekort og en stak til/fra kort....

Ja, det kan godt blive til en del, når man har weekend....men jeg var også meget motiveret af, at der, takket være unikarina's kreative pakkekalender, var rigtig, rigtig mange inde og kigge forbi min blog i fredags, hvor jeg havde fornøjelsen af, at åbne min fine pakke fra Marolle.

Med sådan en opmærksomhed, kan jeg da kun komme igang! :-)
Rigtig god mandag til Jer.

H

fredag den 3. december 2010

Kreativ pakke kalender.

Hvor heldig kan man lige være?
Eller hvor heldig har man egentlig lov til at være?

Så heldig :

Jeg deltager i den kreative pakkekalender og i onsdags modtog jeg en meget fin pakke fra Marie/Marolle
Og der lå den; fin og lækker og ventede bare på at blive åbnet...idag.

Ih, hvor har jeg været spændt. :-)

Indeni var den fyldt med et dejligt kort og en masse ( jeg mener : masse) fine og spændende sager til at scrappe....der er både papir, bånd, blomster, brads, snore og dimser og dutter...ja, jeg har slet ikke set det hele endnu, så meget er der!
En sand fryd for øjet og nok til i timevis, at lade sig inspirere.
- Hvis ikke jeg kan få noget kreativt ud af det...så er der INTET som hjælper...:-)
En kæmpe tak til dig Marie, det var en meget opfindsom gave og jeg er rigtig glad for den!

Og naturligvis også tak til Karina, som har haft et kæmpe arbejde med at kæde alle deltagere sammen i den kreative pakkekalender. Og Karina følger den flot op med dagligt, at skrive hvem der åbner hver dag, det er godt gået!. Og vildt nemt for os andre, at få den daglige dosis inspiration til kreativitet.

Jeg vil ønske alle en rigtig god og kreativ weekend.

H

onsdag den 1. december 2010

Ingen jul uden gaver - en lille give-away

Så blev det endelig 1. december og er der nogen bedre start på måneden, end at starte med en lille give-away?

Jeg er rigtig glad for, at der er så mange, som kigger forbi hver dag og jeg er meget taknemlig for de søde kommentarer, I skriver....- Det betyder faktisk en hel del og uden dem, ville jeg ikke blive motiveret til at fortsætte.
  
Derfor vil jeg gerne sige tak ved, at sende
3 bløde julekugler afsted, til to af Jer søde læsere.
For at deltage i lodtrækningen skal du bare sende en kommentar inden kl. 12.00.
d. 12/12-2010.
Skriv gerne hvilke farver, der vil passe bedst hjemme hos dig i år:

A. 3 frække farver 
eller
 B. 3 hvid og sølv

Jeg håber, du vil lege med.

Med ønske om en rigtig god start på december.

H

mandag den 29. november 2010

1. søndag i advent

Så blev det tid til, at tænde det første lys i adventskransen....
(Jeg har dog ikke en rigtig krans, for jeg kan egentlig godt lide de 4 lys på stribe...som her:)

Jeg har pyntet med lidt svampe, kugler, kogler, sløjfer og et lille rødt filt dyr..

Ved siden af står en kurv med hjerter...jeg har bare sorteret alle pink hjerter fra, så kan de gamle hjerter sagtens bruges i år. 

I carporten hænger et rigtig dyr, som blev skudt på jagten i lørdags, men bare rolig;
det viser jeg ikke billeder af.
For: åh, hvor har jeg det svært med at se det hænge der....

Weekenden er gået med en masse huslige opgaver, MEN jeg fik også tid til lidt overraskelser....og dem vil jeg præsentere jer for i løbet af ugen.....;

Ingen jul uden gaver, vel?
- En lille jule-give-away til alle I søde læsere, er snart på vej...;-)
 
Rigtig god mandag.

H

fredag den 26. november 2010

Jeg har fundet lidt flere gamle sager...

Der kommer lige lidt spræl på farverne igen....:-) -Sådan er det, når man er en farve glad person.

Min jul BLIVER hvid og rød i år, men enkelte sager kommer alligevel med fra tidligere år.

Her er det pakke kalenderen jeg lavede i 2007, (det år der for mig var pink, grøn, rød og hvid)
Jeg har syet små poser, tallene er printede "julekugler", lamineret og sat på med små sikkerhedsnåle.
De hang på en opslagstavle.
I år skal de hænge på en "tørresnor" med små nisse klemmer.
Den mellemste datter vil nemlig gerne have den igen, for hun vil gerne have lakrids, istedet for chokolade, så nu må jeg ud at købe snoller...:-)

Jeg skal også forbi posthuset og weekenden?....-Den skal bruges i selskab med nogle farverige materialer....men det er en overraskelse....

Rigtig god weekend til Jer alle.

H

onsdag den 24. november 2010

Og ind sniger nissehuerne sig...

Ja, undskyld altså....- men huerne SKAL bruges på skolen imorgen aften, så jeg skulle finde dem frem.....altså får I et billede af de nissehuer, jeg fik syet for et par år. Faktisk noget, som stod på min liste i flere år, inden jeg endelig, med lidt inspiration fra en veninde, fik dem lavet.....
Nu har vi en hue hver og det er noget HELT andet, end de velour nissehuer man ellers kan købe...

Og så glemmer vi alt om den store stjerne, jeg lavede af de nedfaldne birkegrene...den hænger med lys på ved fordøren...jeg overvejede egentlig at spray-male den hvid, men det må blive til næste år...

Og vi glemmer også lige de hvide glimtende rensdyr, ikk?

- Jeg ku' bare ikke vente længere.....;-)

God onsdag til Jer, som kiggede forbi.

H

mandag den 15. november 2010

Schhhhh....

Som lovet viser jeg det færdige juletræstæppe:
Men jeg har så vanskelig ved at gengive det i de rigtige farver!

Det er rødt og hvidt på den ene side. OG sølv (rigtig sølv) og hvidt (helt hvidt) på den anden side....
Øverst billeder gengiver det bedst....

Men schhh, måske er det en gave...:-)..



Jeg har også lavet en masse andet:

Foruden en koncert i Nr. Nissum, var der arbejde i haven og pølsehornsbagning.

Jeg fik hæklet og klippet videre på nogle små poser, - stakken vokser....sikke mange pebernødder vi skal igang med at bage, hvis de skal fyldes alle sammen. :-)
Har også tænkt i indpakning og kort...

Og så blev jeg færdig med en ny top....Selvom jeg havde en del bøvl med overlockeren...som egentlig mangler en ny stingplade.....toppen er sort og kun ændret en lille smule fra tidligere: hvide top

Det er mandag, og jeg må afsted....

Håber det er starten på en god uge for alle.

H

mandag den 8. november 2010

Solskin...

Sikke et dejligt vejr det har været i weekenden og jeg har virkelig nydt det. Og jeg har også nået en masse....uden at føle, at jeg har haft travlt...

Syning af lapper, (er dog ikke færdig endnu, men er nu igang med et bagstykke...)

Broderet stjerner, (nogle enkelte fandt vej til nogle små stribede poser) Jeg vil helt sikker lave flere af disse og fylde dem med pebernødder, gran, lavendel eller andet godt...

Hæklet pastel-farvede flag og nogle andre små ting...(det viser jeg en anden dag)...

Klippet 6-kanter i papir (viser jeg også en anden dag)...

Og jeg var også i haven....for at fjerne bunkerne af blade, som er faldet ned....
Og jeg har fotograferet de sidste rosenknopper, som desværre ikke når at springe ud...

Og vi har gået en dejlig tur i eftermiddagssolen, den yngste med veninden og dukkevogne...:-)

Et lille "juletræ" har sneget sig ind i dekorationen ved døren....mon min mand opdager det??...og hvad mon han siger til det....????

Det ser lovende ud med den hvide og røde jul.....og det fine stof: hvid/sølv brokade, passer perfekt, det kan jeg sagtens bruge til en masse fint julepynt.

Jeg ønsker Jer alle en dejlig dag.
Tak fordi I kiggede forbi.

H

fredag den 5. november 2010

Ønsker Jer god weekend

Jeg har syet lidt lapper sammen, men det går ikke så stærkt, for jeg ville også lige brodere lidt...og klippe kort og...og...og... 
Ifølge nogle beboer her i huset er det ALT for tidligt at pynte til jul. Men jeg kan næsten ikke vente i år....der ligger lidt jule håndarbejde rundt om i huset, men jeg skal passe på, at det ikke bliver FOR meget. Derfor har jeg pyntet lidt diskret med gran og æbler ved fordøren....smiler....
I øvrigt bliver det her i huset hvid og rød jul, tilsat lidt grønt og sølv.....traditionelt, ja men der er også lidt restriktioner der. Nogle gange har jeg forsøgt at skeje lidt ud...men det falder ikke altid i god jord....En adventskrans er en adventskrans, og det kan jeg lige vove på at lave om.....(!)

God weekend til Jer.

H
Jeg tror, jeg kan få tid til, at arbejde lidt videre med projekterne, når jeg nu ikke må pynte op endnu....;-)

fredag den 29. oktober 2010

Nu kan jeg næsten ikke vente længere...-heller

Det er bare så svært; for som så mange af Jer andre bloggere, så ELSKER jeg nemlig også JUL.

Jeg havde ellers lovet mig selv, at det skulle vente til 1. november, men jeg er alligevel gået igang ....For det kribler nemlig HELT vildt...

Jeg har lavet nye mønstrer og har printet papir ud til julekort og er også begyndt at klippe lidt i det...

Jeg kan godt lide rødt og hvidt til jul. Og på mystisk vis, har den lyseblå farve, sneget sig ind på mit julepapir...???? :-)
Jeg har tegnet og klippet bogstaver, julesokker, svampe, Bambi'er, blonde grantræer og "korsstings-broderier", det skulle være nok til at gå igang.

Da vi stadig er i oktober, bliver det idag kun til et lille smug-kig, og så ved I, hvad jeg skal lave i weekenden....:-)

Og jeg vil selvfølgelig gerne vise kortene frem, efterhånden som de bliver færdige...

Men nu vil jeg ønske en rigtig god weekend.

H