Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag

mandag den 16. december 2013

Tæller dagene

...Det har været sådan en blandet weekend: småting er blevet ordnet og jeg har haft brug for ekstra hvile.
Masser af tid er brugt med pigerne, hver for sig og sammen.
Og weekenden er pludselig borte.

Kan slet ikke forstå, at vi nu har tændt det 3. advents-lys og kalender-lyset allerede er brændt ned til d. 16....?
Og apropos kalenderlys...det falder lidt udenfor de farver jeg ellers har valgt i år...jeg havde nemlig købt lyset med de røde stregkoder, så pynten måtte selvfølgelig også være rød. 
Og selvom det ikke lige passer i farven, så brænder det lige godt. :-)

God mandag.

HanneZ





torsdag den 14. februar 2013

Nyder en ferie

...jeg har fået ferie. - Hele ugen og det er bare dejligt.

Vi har ikke planlagt alt for meget, så jeg går og nyder, at have travlt med alt det, man ikke når til hverdag. Og har også tid til, at slappe af.

Jeg arbejder meget med noget hvidt i hvidt....men indimellem får jeg færdiggjort nogle af de halv-færdige projekter, som bare har ligget på symaskine bordet.
Bl.a. denne lille pose.

Stoffet er en rest fra Stoff & Stil, (af lidt ældre dato) og broderiet blev til, i efterligning af den trykte version på stoffet.

Jeg tænkte, jeg kunne putte små ting i den til påske...

Rigtig god torsdag.

HanneZ

fredag den 25. januar 2013

Keder du dig?

...så har jeg lige en ide, som tager laaaaang tid.

Jeg synes ellers jeg er rimelig tålmodig, men min tålmodighed blev sat på prøve med dette perlebroderi.

For jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi drømt om, hvor lang tid det ville tage, at komme hele vejen rundt om sådan en "lille" brød-kurvs serviet. :-)

Men det var det værd, jeg er meget tilfreds med resultatet, og den skal på bordet, når vi skal have brunch på søndag.

Ønsker Jer en rigtig god weekend.

HanneZ

fredag den 21. december 2012

Nå, men...

...den migræne var ikke så hurtigt ovre. Så der blev lige sat en stopper for mine sidste ideer og projekter.
Men det gør ikke noget....de bliver bare først færdige til næste år.

Jeg nåede ikke, at bruge de nye broderier af julehjerterne, men derfor kan i jo godt se dem.

Og jeg fik ikke lavet flere ophæng af denne slags:
De er ellers hurtigt lavet, for festonblomsterne har jeg liggende i en kasse og så klippede jeg hurtigt et par runde cirkler og satte en rød glitrende tråd i.

Jeg ønsker jer en dejlig fredag.

HanneZ

onsdag den 7. november 2012

Juleposer

..sidste år nåede jeg, at sy en stak små juleposer....sådan nogle som man hurtigt kan smide godter, småkager eller andet jule-sjov ned i, hvis man skal på julebesøg hos familie og venner, og mangler en hurtig indpakning.

Og de blev brugt.

I år skal jeg helt sikkert sy en stak igen, så jeg er gået i gang.

En lille ulv har sneget sig ind, som en transfer. Den ligger så sødt der og sover midt i sneen.

Og resterne af de broderede krondyr kan også komme i brug, så får jeg også ryddet lidt op i dem.

Rigtig god onsdag.

HanneZ

mandag den 2. april 2012

Endnu et mobil cover

Jeg kan slet ikke lade være med at fortsætte.

Dette cover er i koral, lyserød, lyseblå og turkis farver. Faktisk lidt mørkere end billederne her viser.

Æblet er mint grøn og jeg har tilsat et blad på stilken.

Jeg fortsætte mit lille eksperiment lidt endnu, også med nogle i et mere enkelt design.

Rigtig god mandag til Jer.

HanneZ

onsdag den 14. marts 2012

lidt senere...

...jeg nåede slet ikke at lave et indlæg med disse billeder, førend modtageren havde lagt sit indlæg med billeder af samme.....
-Karen Klarbæk, du er bare for hurtig!...:-)

Jeg var nemlig til en rigtig hyggelig hæklehøns aften i sidste uge og havde taget et par små ting med;
hæklede cupcakes pakket i en lille pose med cupcake-broderi og dertil et kort, som jeg havde lavet med Karen i tankerne: jeg havde bl.a. lavet papir af det fine Stoff og Stil stof, som Karen selv har designet for nogle år siden....

Nå, men de som ikke kiggede med på Karens blog, kan se billederne her idag. :-)

God onsdag.

HanneZ.

fredag den 9. marts 2012

Minder fra farmor

...idag er det 2 måneder siden min farmor døde; 93 år gammel og stærk, næsten, til det sidste.

Siden da er hendes hjem, gennem mere end 60 år, blevet tømt og er på vej til at blive solgt.

Jeg fik lov, at arve nogle fine genstande fra hende, ting som jeg kunne huske fra min barndom: Termokanden med flettet peddigrør, stellet med de orange blomster, og chokolade tin-æsken, som gemte på sytråd og trykknapper.
En klokkestreng med de fineste broderede fugle, fik jeg også og nu har jeg broderet et par af dem, fordi jeg tænkte, de kunne være fine, at sy på nogle små ting.

onsdag den 7. marts 2012

Blåt cover...

...til min mor. Hun har en svaghed for blåt, så coveret til hendes mobil skulle selvfølgelig også være blåt.

Jeg synes, jeg har travlt....listen af to-do er lang..og jeg får også streget nogle punkter over hver uge, men den vokser i den anden ende og synes ikke at blive kortere...:-)
Det er dejligt, jeg behøver ALDRIG, at kede mig.

Men i aften holder jeg fri...dvs. jeg skal til hækle-høns i Silkeborg. Og ih, hvor jeg glæder mig!

Så rigtig god onsdag til Jer.

H

mandag den 27. februar 2012

Broderi mm.

En anden måde, at anvende de små cupcakes broderier, er til de små poser jeg syr.
Det er rart at have nogle liggende, for de kan bruges som hurtig indpakning til mange små ting....

Og disse minder mig om det forår, som er lige om hjørnet....

Og ih, hvor jeg glæder mig. Det er så dejligt, at kigge i haven og se alle de små blomster-løg pible frem, når solen skinner, som den gjorde i går.

Herlig weekend og håber jeg på en god mandag.

H

onsdag den 22. februar 2012

Hækle etuier

...jeg skrev; at jeg ville hækle flere iphone covers...og helst een i hver farve....
Og det er jeg i gang med...:-)

Jeg har også varieret lidt med hæklingen.

Det orange cover er helt enkelt.
Det koral farvede er med dobbelt garn og det grå, fik en gul afslutning foroven....
Der er utallige muligheder og jeg fortsætter bare...:-)

Rigtig god onsdag.

H

fredag den 10. februar 2012

Hot pink cover..

..ja, lidt rødt og grønt også, faktisk de samme farver som grydelapperne forleden.

Jeg kan godt lidt dette cover, det er en fin farveklat og så beskytter det din mobil.

Stoffet er små lapper syet sammen med prikket grøn for, bagpå en lille strop, så man kan hænge den i en nøglesnor om halsen. (det er rart, for det er ikke altid jeg har lommer, der er store nok til en mobil...) og desuden et lille cupcake broderi.

Weekenden skal bruges på mange små sjove ting og så må jeg lige have slappet af....

God weekend til Jer alle.

H

fredag den 3. februar 2012

Små projekter...

...jeg synes, jeg er lidt flad, når jeg kommer til aften i disse dage...men derfor sidder jeg jo ikke med hænderne i skødet. Men har gang i nogle dejligt små projekter...

Det seneste jeg er gået amok i, er covers. - Covers til mobiler, iphones, ipods osv.
Og jeg har slet ikke lyst til at holde op.

Og nu er det med broderede cupcakes på...
Jeg har broderet stribevis af cupcakes og nu skal jeg så hækle stribevis af covers....
Og helst en i hver farve.....:-)

Denne er allerede ude i brug håber den sparer indholdet for mange grimme ridser i "lakken"

Hvad går du amok i?

Glæder mig til weekenden...og ønsker vi alle får en god een. :-)

H

mandag den 30. januar 2012

Sætter farver sammen...

Der var et cover til mobilen og en matchede til ipoden, med disse små covers, kan jeg bedre genkende pigernes mobiler og ipoder fra hinanden...

Jeg elsker lappe-syningen og jeg syr næsten kun sådan i øjeblikket....disse covers er begge i samme farve stilling; koral, mint og turkis, tilsat en lille klat gult og lyserødt....det er næsten, som at male på et lærred...

God mandag.

H

fredag den 20. januar 2012

Hæklet cover til elektronik

...i takt med at pigerne bliver større og større, får vi også flere små elektroniske tingester ind i hjemmet...
Og dette er det tredje eksempel jeg har lavet, for at prøve at skjule dem lidt...:-)

Det er bestilt af lillepigen og det skulle være grønt.
Broderiet skulle være  en ugle, som jeg broderede i fri fantasi...

Jeg blev så glad for at brodere kronhjortene, at jeg fortsatte med nogle æbler, et par ugler og nu har jeg gang i en stribe af nye broderier, som jeg nok skal lægge på bloggen snart. Og jeg får lov til at bruge farver...masser af dejlige farver.

Det er weekend...om et øjeblik...jeg har travlt med en masse gøremål....åh, gid jeg havde lidt flere timer i døgnet, så kunne jeg nå lidt mere.

God weekend til Jer.

H

mandag den 9. januar 2012

Mere æble etui

...jeg havde en plan om, at vise alle de hjemmegjorte julegaver frem...men jeg afviger lidt fra planen og viser istedet endnu et æble etui.
Bl.a. fordi der var så mange interesserede på indlægget i fredags, men også fordi jeg af gode grunde ikke kunne vise den frem, førend den var pakket ud...den var nemlig til min datter, som fyldte 13 år i weekenden ....

Og med fare for at gå nogen i bedene, har jeg denne gang "taget" en lille bid af æblet....:-)

Roserne var en uventet buket fra min mand, som ikke har vænnet mig til at få blomster i tide og utide...så nu bliver jeg helt nervøs....;-)
- Nej, det var en rigtig dejlig overraskelse...og den er rigtig fin i rosa og rød.

God mandag til Jer, som læser med idag.

H


fredag den 6. januar 2012

Mobil etuier

...jeg har fået en ny dille;...jeg syr "æble" etuier.

Der var nemlig een, som ønskede sig et læder etui til sin smart phone...: min mand.
Jeg lavede derfor denne med en forventning om, at han sikkert gerne vil have mig til, at lave et UDEN broderi...men nej, han blev faktisk meget glad for netop denne...sådan kan man selv blive lidt overrasket...:-)

Rigtig god weekend til Jer

H

PS I denne weekend skal vi fejre, at endnu en datter bliver teenager....

fredag den 2. december 2011

Elge broderierne....

...som jeg har broderet på, siden jeg så de strikkede julekugler af Arne og Carlo i BoligLiv.
Har jeg brugt til dette:

Pynt på små stof poser...denne er nok en af de mest neutrale i farven...
Poserne passer perfekt til at putte små værtinde gaver i; hjemmebagte småkager, jule-vimpler eller hjemmegjorte kort.

Jeg har broderet en del af dem, alle sammen i hver deres farvekombination, så det giver lidt udfordring, at finde stoffer der matcher både hinanden og broderiet....men stakken vokser.

Og så var der lige den krans af birkeris, som jeg havde en ide med.....lige nu ligger den bare og omkranser nogle dejlige røde æbler... Hm, jeg kan godt mærke, at jeg har gang i mange ting....men jeg elsker jul og så må jeg nå, det jeg kan.
Alle ideer bliver skrevet ind i min lille huske-bog, så det jeg ikke når i år, kan evt. bruges til næste år, har I det også sådan?

Rigtig god weekend.

H

onsdag den 23. november 2011

Enkel adventskrans

En krans er det jo ikke. ...
Men 4 lys og enkel.
- Meget enkel.

Jeg har brugt den samme zink-skjuler, som sidste år og brugt mos, som sidste år.
Men lys-holderne er nye. Og de  er geniale, for lysene står ikke helt ned i mossen...
Måske sætter jeg en sløjfe i, eller binder lidt bånd om lysene....?!?!

Min mand spørger mig; hvad jeg mon skal bruge alle de små broderier til?
Men han må vente lidt endnu.

Og det der røde syning....???? Det skal I få at se snart.

Jeg sunder mig ovenpå et blodigt tandlæge besøg i mandags....jeg troede bare, at jeg skulle have udskiftet en plumb....men endte med en større operation....av, av....
Jeg ser frem til, at jeg kan åbne munden, så jeg kan både spise og snakke igen.....
Men naturligvis ikke samtidig....hi...hi og av, av...- jeg forsøger, at tie stille lidt endnu....

Go' onsdag.

H

mandag den 14. november 2011

Løfter sløret lidt...

...jeg er blevet lokket til at løfte sløret lidt for, hvad jeg går og forbereder til jul. Så jeg afslører bare en lille bitte smule.


Blandt meget andet, broderer jeg små elge.
Det var så oplagt at brodere elgene, som BoligLiv viste i sidste udgave. - Altså de strikkede julekugler i bogen af ARNE og CARLO. Se lige de to mænd på You Tube: HER
Strikke diagrammet ligner nemlig med sine kryds et færdigt broderi.

Weekenden blev også brugt på skolelørdag, familie middag, lidt tid ved sy-maskinen og med saks og papir. Og en tur i skoven efter mos, kogler og gran, så nu er jeg klar til at lave min adventskrans. :-)

Alt i alt en dejlig weekend....

H