tirsdag den 31. marts 2015

Påske æg og kyllinger

...jeg tror, jeg har fundet de påsketing frem, som jeg plejer.

Kaninerne, nogle keramik lam, hæklede æg, og dette pap-æg, som jeg har dekoreret med kopier af påskeevangeliet fra en meget gammel bibel.

Og så er der lige et par ting mere og ellers bare nogle friske blomster eller perle hyacintløg, som jeg er helt tosset med - bare fordi de er blå, tror jeg. 

Så er der lige arbejdet der skal gøres færdigt, så jeg kan komme hjem at slappe af et par dage.

Og nu er konfirmationen lige rundt om hjørnet...- alt er næsten færdigt, så nu kan vi gå at glæde os.

God tirsdag.

HanneZ

fredag den 27. marts 2015

Påske kort

Jeg vil ikke snyde Jer for de andre kort, jeg fik lavet af de ekstra små kyllinger.

Hvor jeg igen har leget lidt med farverne.

Rigtig god påskeweekend og god ferie til I, som er så heldige, at have hele ugen fri.

HanneZ

onsdag den 25. marts 2015

Hovsa...

....Vi har krondyret hængende lige indenfor døren. Og engang imellem sker det, at jeg lige pynter lidt på opsatsen. 
Nu er det påske, så jeg har "pyntet" med de tegnede påskeæg.

MEN HOV....pludselig hang der også sådan en stor fed plastik edderkop, som den yngste datter lige havde leget med.....

Og ja, ja, den er hængt op med neon-gul sytråd og det passer perfekt med resten i farverne.
Så den får lov at hænge lidt endnu.....-det er jo bare for sjov.

God onsdag

HanneZ

mandag den 23. marts 2015

Ingen påske uden.....

....påske-kaninerne.

I år har jeg valgt en flok med sarte farver; blomstrende eller ternede.

Jeg har ikke syet flere i år....men jeg har stadig en hel masse på lager. 

Jeg er lidt træt efter weekenden. Så jeg må hellere tage mig sammen til at gå lidt tidligere i seng de næste par dage....

God mandag.

HanneZ



fredag den 20. marts 2015

Håndledsvarmere...

Et lille sidespring fra påske og konfirmations forberedelser....er disse håndledsvarmere:

Vores mellemste datter har ofte meget kolde hænder, (det samme gælder mig..) så hun talte om nogle håndleds varmere.
Men det skulle blive forå,r inden jeg synes jeg fandt det rigtige mønster.
Nemlig noget aller dette her. (=inspirations billede)

Og så hæklede jeg et par prøver, inden jeg var helt tilfreds med resultatet og nu er de første 3 par næsten færdige.
Lys grå, koks grå og grå-brune. 
De er hæklet i baby wool eller wool blend, så man får meget hurtigt varme hænder.

Ønsker Jer en dejlig weekend.

HanneZ

onsdag den 18. marts 2015

Happy Easter cards

.....et nyt motiv til påske kortene. 

Kyllingen er klippet i papir, limet på kraftig pap, som er skåret ud som et manilla-kort. Derefter har jeg tegnet lidt og sat æggeskals hat og et lille rødt næb på.

Jeg må helt sikkert finde nye motiver til dette layout for jeg er ret glad for resultatet.

Og jeg har allerede lavet flere kort af de "ekstra" kyllinger jeg har lavet.

God onsdag.

HanneZ

mandag den 16. marts 2015

...snart påske

....jeg sad og kiggede mig omkring på nettet og kan huske, at jeg så de sødeste ægge-varmere, hæklet som små top-huer. Men jeg fik ikke gemt eller sat en pin i, så jeg kan ikke huske hvor....?

Men det var helt klart et lille projekt, som skulle prøves af.

Jeg har hæklet i sarte forårsfarver, som jeg synes hører påsken til.

Ønsker god mandag.

HanneZ

fredag den 13. marts 2015

Overtrukne knapper og sort blonde

...puh...jeg troede aldrig, jeg skulle komme gennem denne uge.
De 37+ arbejdes-timer er overstået og der er 2 dage til selv at bestemme hvad der skal foregå.
Skøøøøøøønt!

Jeg havde lidt sort bomuld, købte et lille stykke sort blonde og har syet denne bluse. 

Og prikken over I'et blev: en række overtræks knapper ned i ryggen.

God weekend.

HanneZ

onsdag den 11. marts 2015

Cupcake cards

...jeg har lavet cupcake-cards i lange baner.
Hver farve kombination har bare givet lyst til at afprøve endnu en og en til.

Og så er jeg så småt gået i gang med nogle påske kort (kommer snart). Ikke fordi jeg skrive sådan nogle, men det bliver alligevel til en hilsen eller 2.....
Og naturligvis telegrammer til konfirmation. Dem er der altid meget brug for.

Jeg ønsker en god dag.

HanneZ

mandag den 9. marts 2015

Ny voksdug og frydelapper

...grydelapper. :-)

Det er efterhånden en del uger siden, jeg tog den røde jule voksdug af og lagde en ny indkøbte koral stjernet dug på. Nøje udvalgt af den yngste af pigerne.

Men da den lå der kunne jeg se, at der ikke var meget i køkkenet som matchede farven. - Faktisk slet ingen ting. Og det går jo ikke. 

Nu har jeg fået et match i det sidste par grydelapper. 
De er lavet i koraltryk på sandfarvet bund tilsat stjerne plettet mørke blå.
Og matcher derfor voksdugen i både farve og tryk.

God mandag

HanneZ

fredag den 6. marts 2015

Indbydelser til salg

.....der er mange, som har set denne indbydelse før.
Og jeg har også hørt den blive omtalt/vist frem i Panduro, når kunder er ude for at købe ind til projektet. Det er sjovt.

Og så er der nogle, som skriver til mig: om jeg vil lave et sæt til deres konfirmation?

Og det vil jeg da gerne. 

Så dette er indbydelserne jeg lavede i februar til en pige i Horsens.

Håber det bliver en fin weekend.

HanneZ

torsdag den 5. marts 2015

...forår på vej

....selvom vi havde det flotteste snevejr i går, kan man godt mærke, at der er forår på vej.
Og er det ustadig vejr ikke bare fantastisk? Det veksler hurtigt mellem sne, regn og flot solskin.

Jeg har sat løg i zinkpotterne, og kan følge dem vokse.
Det går hurtigt, når de står herinde i varmen.

Den yngste datter har lavet den fine planteske i metal sløjd og den mellemste datter har tegnet det fine øje....egentlig er der 2 og jeg tror da godt jeg kan finde på noget sjovt at bruge dem til.

Den ældste datter, dyrker sport, arbejder og passer 2.G, det er også en bedrift, som ikke skal glemmes.

Og jeg pusler videre med konfirmation og påske. Der bliver syet nogle sting på symaskinen, klippet med saksen, tegnet, hæklet og nusset med papiret. Lige ALT det jeg holder af.

Ønsker en dejlig dag.

HanneZ

tirsdag den 3. marts 2015

Konfirmation - indbydelses detaljer

....jeg kommer lige i tanke om, at jeg har lovet et billede af ønskerne, som jeg har sat inden i indbydelsen.

Jeg har foldet en lille "slikpose" af papir med grønne striber. Og givet den en fin lille takket kant.
Ønskerne med en tusindfryd i baggrunden, har jeg printet på karton.

Billedet er taget i baghaven for et par år siden, og  jeg synes lige det passede ind her.

Jeg ønsker Jer en god dag.

HanneZ