fredag den 29. maj 2015

Ladureé

Min datter har været på en rigtig dejlig tur til Paris med sin farmor.
Og det er sjovt, at se, at selvom man kun er 13 år, har hun allerede en god smag.

Det kunne også ses på de indkøb, hun havde foretaget. Nogle rigtig fine og lækre ting.

Men først havde hun tænkt på sine søstre, som fik fine gaver, da hun kom hjem. Og mormor fik en lille æske med disse lækre macarons.

Og så er det fredag. Jeg har døjet med hovedpine og migræne denne uge, så jeg glæder mig til et par fri-dage.

God weekend.

HanneZ


tirsdag den 26. maj 2015

Middag for 2?

....sådan 3 fridage gør godt....:-)

Jeg har syet og lavet kort, været i haven og ordnet vasketøj og rengøring...
Drukket morgenkaffe med min mor, gået tur med min mand, fejret bryllupsdag og hygget. Fik også tid til at ligge med næsen i sky, så jeg har fået farve i ansigtet....
Hvor heldig kan man være? 
Den ekstra dag giver tid til det hele.

Her: Et lille stykke stof, blev til en dækkeserviet for 2...
Og så kunne jeg ikke lade være med at dække op...
Det var en lille gave til min mors veninde. Men ideen er god, og jeg vil helt sikkert finde lidt stof, så jeg kan lave et par stykker til os selv.

Blomsterne i vasken er klematis.....der var én, som kom til at brække en gren af, men den kom straks i en vase med vand.

God tirsdag.
HanneZ

fredag den 22. maj 2015

Kort, kort, kort

...jeg når at lave en masse kort....men jeg når ikke, at få dem herind på bloggen...

Her et lille udvalg af de lyserøde, som jeg har lavet i løbet af foråret.

Nu er det snart pinse-weekend........... - dejligt....jeg har planer om, at gøre noget mere ved bunkerne, jeg har liggende. :-)

Håber vi også får lov, at nyde et dejligt solskins vejr....og lidt varme...   - det trænger vi til, tak.

God weekend
HanneZ

onsdag den 20. maj 2015

...nye toppe

....den mellemste datter kom og bad om nye toppe....så vi gik i stof kasserne og fandt noget stof....

Og så fik jeg sat mig ved symaskinen.... ( - endelig lykkedes det).

Og resultatet blev 5 nye toppe.
Rød/blå blomst
Pink blomst
Pink/blå grafik
Pink/brune cirkler
Og koral.

Håber det bliver en god onsdag.

HanneZ



fredag den 15. maj 2015

Pludselig kobber-bryllup....

....når man lige pludselig ser en halv æresport hos
genboen, er det godt, at man rimelig hurtig kan fikse et kobber- bryllupskort. :-)

Det skete nemlig for mig i går...

Rengøringen er klaret....så nu må det være tid til noget kreativt.... mon ikke?

Ønsker Jer en dejlig weekend.

HanneZ

tirsdag den 12. maj 2015

Det var mor´s dag.

...og jeg fik kreeret et lille kort.

Samme layout, som til kortene med de små tags...her bare større.

Det er ikke meget tid jeg har haft til det kreative her i weekenden...har mest brugt tiden med familien og på at få hvilet ud efter sidste weekend, hvor vi var i Kbh.

Jeg må se, om ikke jeg kan sætte lidt mere tid af i denne uge...jeg har nogle små bunker liggende af ting jeg gerne vil klippe og sy....

Med et par ekstra fridage (torsdag og fredag) skulle muligheden være der..... men ofte bliver det bare til mere rengøring og havearbejde.... Øv.

God tirsdag til Jer.

HanneZ






fredag den 8. maj 2015

Hygge tid...

......er hvad der kommer ud af lidt nyt papir. OG flere kort. :-)

Her har jeg lavet små tags af pap, som jeg har dekoreret med lidt papir, nænsomt krøllet, så det ligner en papirpose. Ud af posen har jeg tegnet blomster stilke og derpå sat små blomster i sart rosa og grøn.

Baggrundene er det nye papir, og dertil lidt smalle udklip, som har fået lidt farvet sværte på kanten. - Det giver dybde.

Og så er det pludselig weekend, efter en laaaang 5 dags arbejdsuge. :-)

Rigtig god weekend derude.

HanneZ

onsdag den 6. maj 2015

Kobber pudsning

...havde gået og kigget lidt på min kobber mælkespand....
Vidste ikke rigtig om jeg eller hvordan jeg skulle pudse den?

Men det fandt jeg hurtigt ved at google her.

Og jeg begriber da ikke, at jeg ikke bare gjorde det noget før.
En halv time er hvad jeg har brugt af tid. Og ikke ret meget kno-fedt. 

Først stod jeg med spand og børste hele vejen rundt om spanden....og derefter fik den et enkelt lag med Brasso, som jeg så pudsede væk.

Og dette er resultatet. 
Før og efter billede.
En helt fantastisk forandring.

Har lige klippet en gren af en klatre-hortensia og nu er foråret sprunget ud i min stue.

God onsdag.

HanneZ

mandag den 4. maj 2015

Lidt nyt til min hobby



...en gang imellem må man supplere lidt op. Og jeg faldt for papiret her i Panduro.


Jeg skulle derind fordi min 2" standser var gået i stykker og jeg var også gået ud for lim.....

PAPERPAD er Panduros eget design og det er dejligt nogle gange, at købe trykt papir, i stedet for at printe det hele selv. :-)

Jeg har bl.a. brugt papiret til disse kort med luftballoner. 

Ønsker Jer en god mandag.

HanneZ


fredag den 1. maj 2015

Mere konfirmation

....vi skal til konfirmation i dag.
Ja, egentlig er vi inviteret til 2, men man kan desværre kun være et sted af gangen.

Og her er 2 telegrammer lavet efter samme layout.
Jeg har tegnet firkanterne med gymnasten og danseren i mit tegneprogram.
Resten fulgte af sig selv.....

Håber det bliver en dejlig dag for både konfirmander og familier.

Og god St. Bededag til de som bare skal slappe af.

HanneZ