Viser opslag med etiketten cupcakes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cupcakes. Vis alle opslag

onsdag den 28. september 2016

..klare farver...

Vi var hos mine forældre, at spise i går; dejlig mad og hygge. ...men der skal vist nogle klare farver til, for at holde mig vågen i dag. Og kager....:-)

Jeg har forkastet endnu en opskrift, den med V'er i striber og kant af pink. - For tynd til karklud.

Bølge hæklingen kan godt fungere, men ikke den bagved liggende pink.

Cupkagerne bagte pigerne til sidste fødselsdag...- de var mega gode.

God onsdag.

HanneZ


fredag den 3. juli 2015

Bordkort til dag 2.

...ja, ja vi fejrede jo fødselsdag 2 dage i træk.

Og her har vi bordkortene til familie festen:
Og det er SÅ enkelt. En strimmel kraftig papir. 
Print eller skriv og skær et lille hul et stykke oppe.
Den ene ende kan nu trækkes igennem hullet, så strimlen sidder fast om foden på et vinglas.

Prøv det...det er en fin lille detalje.

Og jeg nåede lige at få et billede af halvdelen af desserten: chokolade cupcakes og jordbær. - masser af jordbær.
Hertil vanilje-is og så havde jeg lokket min mor til af bage vandbakkelse, som hun pyntede så fint med flødeskum, jordbær og et drys af flormelis.....
-Øv, at jeg ikke lige fik kameraet frem, da de stod færdige....

Rigtig god fredag.

HanneZ

onsdag den 11. marts 2015

Cupcake cards

...jeg har lavet cupcake-cards i lange baner.
Hver farve kombination har bare givet lyst til at afprøve endnu en og en til.

Og så er jeg så småt gået i gang med nogle påske kort (kommer snart). Ikke fordi jeg skrive sådan nogle, men det bliver alligevel til en hilsen eller 2.....
Og naturligvis telegrammer til konfirmation. Dem er der altid meget brug for.

Jeg ønsker en god dag.

HanneZ

mandag den 12. januar 2015

...mandags kager

....så fik vi fejret fødselsdag.
Og jeg synes, jeg er lidt træt efter sådan en weekend.
Jeg vil se frem til den næste allerede...men lige nu synes den lidt for langt væk.....

Jeg lavede et enkelt kort mere med cupcakes.....ellers blev det ikke til ret meget mere krea denne weekend.

Dette kort lavede jeg med rosa nuancer. Og der er jo så mange flere muligheder, så jeg klipper bare derudad. :-)

Ønsker jeg en god mandag
HanneZ

torsdag den 8. januar 2015

Sweet 16..

...uh, endnu en datter fylder 16 år.
Hvor bliver tiden dog af?

Stort tillykke til hende i dag.

Kortet jeg har lavet er i blå/turkise farver og med cupcakes, der er en af hendes specialiteter. 
Jeg tror ikke, jeg har lyst til at lægge den stil på hylden endnu. :-)

Håber I får en dejlig torsdag.
HanneZ

fredag den 19. april 2013

I rigtig lang tid...

..hæklede jeg løs på bordkort til konfirmationen:

Faktisk startede jeg med at hækle dem i sommerferien sidste år. Der var pænt mange timer i bilen til Østrig, hvor jeg kunne sidde at nørkle.
Og så fortsatte jeg ellers med at hækle i flere uger.
Til sidst monterede jeg dem; 2-3 stykker kunne jeg nå at sy sammen pr. aften i TV-tiden.
Hele tiden gemte jeg det hele ned i den blå kasse, så ingen havde set dem før til konfirmationen

Navnene har jeg printet ud på hvidt karton og hjerte holderne har jeg formet i ståltråd.
Og det så rigtigt fint ud, da de alle sammen stod på et fad med "skilte" i. Og det var netop det billede/ den ide jeg havde set i mit hovede.

Velbekomme og rigtig god weekend.

HanneZ

Iøvrigt spurgte flere gæster, om de måtte få bordkortene med hjem?
Ja selvfølgelig, og jeg håber de står rundt omkring og pynter til minde om; en rigtig dejlig dag...

torsdag den 18. april 2013

Kage - sangskjuler

...med sådan en cupcake - konfirmand, skulle der naturligvis laves en kage til sangskjuler.

Og den blev sådan:

Kassen som kagen står på er i A5 størrelse, og kagen er ca. 12-14 cm i diameter.

Spiselig torsdag.

HanneZ

onsdag den 23. maj 2012

Afsløring...

...af kassens indhold fra indlægget igår:

4 styk cupcakes med en ny slags pynt.

Jeg har forsøgt at efterligne de rigtige cupcakes jeg fik i kassen.
I hvert fald hvad farver angår.

Og vil lige tilføje at opskriften på frugterne er fundet hos Filihunkat

Og selvfølgelig har jeg allerede hæklet et helt nyt fad (se baggrundsbilledet)...i alle regnbuens farver...;-)

God onsdag

HanneZ

tirsdag den 24. april 2012

Cupcake kort

Udover at hækle en masse cupcakes, har jeg også brugt motivet til kort, som her:

Jeg tog hårdt fat i weekenden, lidt for hårdt!. Der trængte bare til oprydning, rengøring og havearbejde....og det kunne mærkes søndag aften; jeg var bare HELT brugt.
Forhåbentlig tager det kun et par dage, inden benene vil flytte sig igen...jeg synes ikke, jeg har tid til bare at sidde.....

God tirsdag.

HanneZ

onsdag den 14. marts 2012

lidt senere...

...jeg nåede slet ikke at lave et indlæg med disse billeder, førend modtageren havde lagt sit indlæg med billeder af samme.....
-Karen Klarbæk, du er bare for hurtig!...:-)

Jeg var nemlig til en rigtig hyggelig hæklehøns aften i sidste uge og havde taget et par små ting med;
hæklede cupcakes pakket i en lille pose med cupcake-broderi og dertil et kort, som jeg havde lavet med Karen i tankerne: jeg havde bl.a. lavet papir af det fine Stoff og Stil stof, som Karen selv har designet for nogle år siden....

Nå, men de som ikke kiggede med på Karens blog, kan se billederne her idag. :-)

God onsdag.

HanneZ.

onsdag den 7. marts 2012

Blåt cover...

...til min mor. Hun har en svaghed for blåt, så coveret til hendes mobil skulle selvfølgelig også være blåt.

Jeg synes, jeg har travlt....listen af to-do er lang..og jeg får også streget nogle punkter over hver uge, men den vokser i den anden ende og synes ikke at blive kortere...:-)
Det er dejligt, jeg behøver ALDRIG, at kede mig.

Men i aften holder jeg fri...dvs. jeg skal til hækle-høns i Silkeborg. Og ih, hvor jeg glæder mig!

Så rigtig god onsdag til Jer.

H

mandag den 27. februar 2012

Broderi mm.

En anden måde, at anvende de små cupcakes broderier, er til de små poser jeg syr.
Det er rart at have nogle liggende, for de kan bruges som hurtig indpakning til mange små ting....

Og disse minder mig om det forår, som er lige om hjørnet....

Og ih, hvor jeg glæder mig. Det er så dejligt, at kigge i haven og se alle de små blomster-løg pible frem, når solen skinner, som den gjorde i går.

Herlig weekend og håber jeg på en god mandag.

H

onsdag den 22. februar 2012

Hækle etuier

...jeg skrev; at jeg ville hækle flere iphone covers...og helst een i hver farve....
Og det er jeg i gang med...:-)

Jeg har også varieret lidt med hæklingen.

Det orange cover er helt enkelt.
Det koral farvede er med dobbelt garn og det grå, fik en gul afslutning foroven....
Der er utallige muligheder og jeg fortsætter bare...:-)

Rigtig god onsdag.

H

fredag den 10. februar 2012

Hot pink cover..

..ja, lidt rødt og grønt også, faktisk de samme farver som grydelapperne forleden.

Jeg kan godt lidt dette cover, det er en fin farveklat og så beskytter det din mobil.

Stoffet er små lapper syet sammen med prikket grøn for, bagpå en lille strop, så man kan hænge den i en nøglesnor om halsen. (det er rart, for det er ikke altid jeg har lommer, der er store nok til en mobil...) og desuden et lille cupcake broderi.

Weekenden skal bruges på mange små sjove ting og så må jeg lige have slappet af....

God weekend til Jer alle.

H

fredag den 3. februar 2012

Små projekter...

...jeg synes, jeg er lidt flad, når jeg kommer til aften i disse dage...men derfor sidder jeg jo ikke med hænderne i skødet. Men har gang i nogle dejligt små projekter...

Det seneste jeg er gået amok i, er covers. - Covers til mobiler, iphones, ipods osv.
Og jeg har slet ikke lyst til at holde op.

Og nu er det med broderede cupcakes på...
Jeg har broderet stribevis af cupcakes og nu skal jeg så hækle stribevis af covers....
Og helst en i hver farve.....:-)

Denne er allerede ude i brug håber den sparer indholdet for mange grimme ridser i "lakken"

Hvad går du amok i?

Glæder mig til weekenden...og ønsker vi alle får en god een. :-)

H

lørdag den 31. december 2011

Godt nytår og rigtige cupcakes.

Jeg er lidt flad efter igår, hvor min mand havde fødselsdag. Jeg stod i køkkenet det meste af dagen, et-par-og-tredive gæster blev bespist og huset var fyldt med gæster fra frokost til midnat....

Min bror havde disse skønheder med fra min svigerinde i Skjern:

Aldrig har jeg set så flotte cupcakes...lige før man ikke nænner at spise dem...

Og med disse billeder vil jeg sige tak til alle Jer, som kigger herind hver dag.
Jeg er så glad for, at I finder min blog interessant, og at jeg kan få lov at inspirere Jer. Og det håber jeg at fortsætte med i 2012.

Jeg ønsker Jer alle et godt nytår.
Pas på Jer selv og hinanden.

H

mandag den 21. november 2011

Duften af jul...

...når man bager jule småkager er bare så dejlig.

Fredag aften fik jeg lavet dej til pebernødder, brunkager og honninghjerter...

Og mens jeg lørdag rullede pebernødder med min ældste datter, stod mellemste datter og bagte de herligste cupcakes...
Uhm...det var ren hygge og dejlig duft i hele huset.

Og udenfor fik jeg pyntet lidt med grene, stjerne og julelys....jo, jo julen sniger sig stille og roligt ind....:-)

Go' mandag.

H

fredag den 28. oktober 2011

Cupcakes, t-shirt og weekend

...3 dejlige "sager".

De turkis, koral og chokoladebrune cupcakes fandt et passende køkken....

Og den blomstrede t-shirt hænger på mig selv.

Og nu er der en dejlig weekend i vente, hvor jeg ingen planer har...eller det passer jo ikke helt ...;-)

Rigtig god weekend til Jer.

H

lørdag den 15. oktober 2011

Hæklet poncho med grønne kanter

Jeg fik hæklet og syet et par grønne blomster på den hæklede poncho forleden dag.
Så nu er den HELT færdig og allerede i brug.
Den er bare hæklet i en rest af akryl garn og en lille smule grønt bomuld. (Grøn er nemlig pigernes favorit farve lige for tiden.)

Og i Netto, i forrige uge, fandt jeg de fineste muffin forme med hjorte på....
Mon jeg kunne tigge mellemste pigen til at bage?...Hun elsker at bage i øjeblikket....og det er bare så lækkert med et par friske cupcakes til kaffen.....:-)

Jeg vil igang med et lidt større sy-projekt, så jeg ønsker Jer en rigtig god weekend.

H

onsdag den 12. oktober 2011

Indpakning og kort

Når jeg pakker ind, bruger jeg gerne genbrug. - En af mine favoritter er gaveposer.

Jeg har  en del poser fra Pandora og de havde lige 
den rette størrelse til cupcakes pakkerne.

Jeg lavede et adresse felt med billeder af cupcakes til at dække navnet på posen og klippede hankene af, så jeg kunne folde ned og tape til.

Derefter klippede jeg nogle små kage-kort.

Og når jeg nu var i gang, lavede jeg en ekstra af en gave-pose fra Pilgrim....

Og lige nu står de dejlige solsikke og blomstre på mit spisebord. :-)

Go' onsdag.

H