...jeg troede, jeg kunne springer pakkekalenderen over i år.
Men nej.....- Jeg tog dog den lette løsning og genbrugte kalenderen, som jeg lavede for nogle år siden.
Alligevel blev jeg involveret i fremstillingen af en ny pakkekalender, da ældste datteren ønskede at lave een til kæresten.
Hun fandt først på det i lørdags, så jeg måtte hurtigt finde nogle materialer til hende. Heldigvis er jeg velforsynet med diverse hjælpemidler, så det var kun pakkerne der skulle indkøbes.
Vi klipsede hvidt stof på en masonitplade, og hun skrev tekst og tal, fra en stencil skabelon, på med en stof-marker. Derefter pakkede hun alle gaver ind i hvidt, sølv eller brun/gråt papir, eller små æsker, som hun malede rød eller sølvfarvede. Til slut blev kalenderen pyntet med lidt gran, nogle foldede stjerner, et par hæklede julehjerter og en sok.
Jeg er stolt, for jeg synes det var en rigtig fin gave, som hun selv havde lavet. Skønt at se.
Rigtig god fredag og god weekend.
HanneZ
Ser rigtig fint ud
SvarSlet