...det er blevet fredag, efter endnu en travl uge....en uge hvor jeg fik besked på at gå hjem og tage det roligt.
Okay, det er nok nødvendig, når man ikke kan lade være med at drøne afsted med 180 km i timen. Men hvordan gør man det, egentlig?
Jeg synes det er svært, når ideerne og lysten til at lave noget med hænderne bare bobler frem.
Og jeg skal jo fortsat passe mit arbejde, min familie, mit hjem...???
Jeg har syet kosmetikpung no. 24 færdig, den er i koral/sand/
lakse/brune farver, og jeg blev selv overrasket over hvor fint de spiller sammen.
Måske klipper jeg lapper til de næste kosmetikpunge. - Det må være roligt nok, eller?
Og jeg prøver "osse" at smække benene op og slappe af. :-)
Rigtig god weekend til jer!
HanneZ
For mens jeg fik gravet i haven i weekenden... gik min mand med pigerne på hyldebær-jagt...
Der blev plukket, ribbet og kogt.
Og det krævede naturligvis en etiket til flaskerne.
Her ligger de 2 første, og indholdet skulle efter sigende smage himmelsk. :-)
Etiketten har jeg lavet med et billede af hyldebær og lidt "Carlsbergsk-skrift".
Så er den lige i øjet...Og du kan også se et
nær-billede.
Rigtig god onsdag!
HanneZ
...ja, denne weekend kan jeg sige, at jeg nåede det meste. Og faktisk lidt mere end jeg havde regnet med.
Jeg nåede at sy en masse lapper, at bage grovboller til min mands kollegaer, at sætte en masse løg og flytte nogle buskbom og lavendler i haven.
Og mens min mand gik til kort-aften, havde jeg min mor til middag og hyggeaften, hvilket desværre ikke sker så ofte.
Og så var der lige denne dejlige bløde sag, som også blev færdig. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle sy en ny fleecetrøje til mellemste datteren af dette stof. (fra Stoff og Stil)
Hun elsker nemlig den gamle sand-farvede, men hun trængte til en ny.
Og ja, jeg ved godt, at man kan købe fine fleece-trøjer til billige penge, men jeg kunne bare ikke lade være. :-)
Håber i også havde en god weekend?
HanneZ
...en kollegas forældre skal fejre guldbryllup og hun bad mig finde på noget til en sangskjuler.
Jeg lavede først et tilhørende kort med kornmarken i baggrund og det guldbroderede aks.
Og brugte samme farveskala til sangskjuleren også.
Derfor den sorte æske, som jeg åbnede lidt i den ene ende.
I bunden klippede jeg et stykke af noget sort "fløjlspapir", det har nemlig et drys af guldglimmer og passer perfekt til lejligheden. Og dertil printede jeg det store emblem og satte guld organza-bånd bag.
Jeg håber de får en dejlig fest.
Og at I får en dejlig weekend.
HanneZ
...kosmetikpung no. 22 fik en søster: no. 23.
Jeg syntes godt om farverne og lavede endnu een, denne gang udelod jeg den marineblå, som blev afløst af sort. Den kan jeg også lide.
Det er faktisk lidt sjovt at "lappe", for hver lille farve-firkant kan sættes sammen i utallige variationer og den færdig pung får sin egen farve.
Jeg lapper videre, det er så afstressende.
God onsdag.
HanneZ
....jeg nåede alligevel en hel del kreativt denne weekend.
:-)
Jeg ville så gerne eksperimenter med piping, så det gjorde jeg på disse jogging bukser, som mellemste datteren manglede.
Mønstret er fra SY magasinet, men jeg måtte tilrette størrelsen lidt og også tilsætte stiklommerne.
Båndet måtte gerne være både turkis og koral.
Og jeg har igen leget lidt med mat/blank effekten, lommerne er nemlig blank satin twill.
Hun er nu klar til at løbe.
Rigtig god mandag.
HanneZ
...jeg har en kollega der fylder rund i dag. 39 år og så lige lidt mere. Jeg ønsker hjertelig tillykke og håber du får en god dag! :-)
Til højre; lidt grafik sjov jeg lavede i sidste uge...
Lidt leg med bogstaverne i familie navnet, (ala lægens tavle).
-Hat og moustache gav inspirationen til sugerørs pynten til fødselsdagsfesten sidst weekend.
Og denne weekend...? Vi skulle egentlig ikke lave noget...men sjovt nok blev den i løbet af ingen tid fyldt op...for der var jo masser af tid, når man ikke havde nogen planer...
God weekend til Jer.
HanneZ
...det skønne ved alt arbejdet i weekenden er; at vi stadig har lidt brunsviger og nogle burgerboller i overskud. Uhm.
Jeg havde pyntet med moustache på sugerørerne...og alle pigerne stillede op til et fælles billede med "skæg" på.
Et dejligt minde om en god dag med en stor flok teenage-piger.
Rigtig god onsdag.
HanneZ
...lidt nærmere om invitationen til weekendens fødselsdags arrangement.
Og indrømmelsen; det var barnet fra januar, der først fik holdt sin fødselsdagsfest nu...ja, vi er lidt bagud. Men det har lidt at gøre med arrangementet; hun ville nemlig gerne invitere sine skolekammerater med på golfbanen...og det kræver lidt bedre vejr end man kan forvente i januar...
Boller og kage til kl. 2 derefter på golfbanen i 2-3 timer og så var det hjem til burgere. Derfor golfbolde på forsiden, burgere på bagsiden og indeni teksten, det var bare at printe ud, folde og klippe, så var der 12 invitationer klar.
Indslaget skulle være bragt igår, men jeg blev desværre forsinket af en migræne, som fik mig ned at ligge.
Men det bliver forhåbentlig en god tirsdag.
HanneZ
...ånde ind...jeg må huske at trække vejret!
Jeg synes indimellem vores hverdag er lidt kaotisk...denne uge ikke mindre end andre. Her er lidt af vores kaos:
Da oldeforældrene var her i sidste uge, blev vores legehus "væltet"; bunken blev først kørt bort i denne uge, dele af den blev ombygget til noget jeg vil vise en anden dag.
Invitationer til en fødselsdag blev printet og delt ud.
Lapper blev klippet.
Flere kort produceret.
-Symaskinen, hæklenålen, saks, limstift og printer er flittigt brugt.....
Det er godt at det snart er weekend, så jeg har tid til at rydde op i mine bunker...:-)
God weekend til Jer.
HanneZ
...med al den gymnastik, der skal dyrkes denne vinter, så skulle der flere toppe til.
Og de skal såmænd nok blive "brugt" op, så jeg kommer garanteret til at lave flere. :-)
Disse skulle passe til de sorte træningsbukser, som lille-pigen (næsten) ALTID render rundt i.
En kort og en lang.
Rigtig god torsdag.
HanneZ
Mens jeg roder rundt for at finde stoffet til de næste...:-)
...jeg så et lille billede af en side i en ny bolig bog...der var et lækkert patchwork tæppe i nogle dejlige farver.
Jeg synes om det og har forsøgt at skabe det samme farve mix:
Marine, turkis, rød, orange, gul, pink, lilla og lime-grøn. - Stærke farver og jeg ka' li' den.
:-)
Ønsker Jer en god tirsdag!
HanneZ
Og efter at have bragt indlæg om kort hele ugen, vil jeg slutte af med disse 5 kort, som jeg har lavet kun til "min lille butik".
- SOLGT
Jeg har lavet en masse af denne type og de har været meget populære og er revet væk, inden jeg får set mig om, men nu har du chancen for at de kan blive dine...
5 kort kr. 100,- inkl. porto.
Skriv til mig, hvis det har din interesse.
Og hermed ønsker jeg en god lang søndag.
HanneZ
...jeg var nær ved, at glemme at vise dette kort...men det skyldes måske at ugen har været lidt hektisk...:-)
Dette kort skulle bruges til en lykønskning med en bogudgivelse....Og I ka' sikkert godt gætte hvad bogen handler om?
- Ja, Grønland! -Og det lod jeg mig inspirere af med isbjerge, isbjørn, og et grønlandskort i hvide, grå og blå farver:
Ønsker Jer en dejlig lørdag!
HanneZ