...det er blevet fredag, efter endnu en travl uge....en uge hvor jeg fik besked på at gå hjem og tage det roligt.
Okay, det er nok nødvendig, når man ikke kan lade være med at drøne afsted med 180 km i timen. Men hvordan gør man det, egentlig?
Jeg synes det er svært, når ideerne og lysten til at lave noget med hænderne bare bobler frem.
Og jeg skal jo fortsat passe mit arbejde, min familie, mit hjem...???
Jeg har syet kosmetikpung no. 24 færdig, den er i koral/sand/
lakse/brune farver, og jeg blev selv overrasket over hvor fint de spiller sammen.
Måske klipper jeg lapper til de næste kosmetikpunge. - Det må være roligt nok, eller?
Og jeg prøver "osse" at smække benene op og slappe af. :-)
Rigtig god weekend til jer!
HanneZ
For mens jeg fik gravet i haven i weekenden... gik min mand med pigerne på hyldebær-jagt...
Der blev plukket, ribbet og kogt.
Og det krævede naturligvis en etiket til flaskerne.
Her ligger de 2 første, og indholdet skulle efter sigende smage himmelsk. :-)
Etiketten har jeg lavet med et billede af hyldebær og lidt "Carlsbergsk-skrift".
Så er den lige i øjet...Og du kan også se et
nær-billede.
Rigtig god onsdag!
HanneZ
...ja, denne weekend kan jeg sige, at jeg nåede det meste. Og faktisk lidt mere end jeg havde regnet med.
Jeg nåede at sy en masse lapper, at bage grovboller til min mands kollegaer, at sætte en masse løg og flytte nogle buskbom og lavendler i haven.
Og mens min mand gik til kort-aften, havde jeg min mor til middag og hyggeaften, hvilket desværre ikke sker så ofte.
Og så var der lige denne dejlige bløde sag, som også blev færdig. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle sy en ny fleecetrøje til mellemste datteren af dette stof. (fra Stoff og Stil)
Hun elsker nemlig den gamle sand-farvede, men hun trængte til en ny.
Og ja, jeg ved godt, at man kan købe fine fleece-trøjer til billige penge, men jeg kunne bare ikke lade være. :-)
Håber i også havde en god weekend?
HanneZ
...en kollegas forældre skal fejre guldbryllup og hun bad mig finde på noget til en sangskjuler.
Jeg lavede først et tilhørende kort med kornmarken i baggrund og det guldbroderede aks.
Og brugte samme farveskala til sangskjuleren også.
Derfor den sorte æske, som jeg åbnede lidt i den ene ende.
I bunden klippede jeg et stykke af noget sort "fløjlspapir", det har nemlig et drys af guldglimmer og passer perfekt til lejligheden. Og dertil printede jeg det store emblem og satte guld organza-bånd bag.
Jeg håber de får en dejlig fest.
Og at I får en dejlig weekend.
HanneZ
...kosmetikpung no. 22 fik en søster: no. 23.
Jeg syntes godt om farverne og lavede endnu een, denne gang udelod jeg den marineblå, som blev afløst af sort. Den kan jeg også lide.
Det er faktisk lidt sjovt at "lappe", for hver lille farve-firkant kan sættes sammen i utallige variationer og den færdig pung får sin egen farve.
Jeg lapper videre, det er så afstressende.
God onsdag.
HanneZ
....jeg nåede alligevel en hel del kreativt denne weekend.
:-)
Jeg ville så gerne eksperimenter med piping, så det gjorde jeg på disse jogging bukser, som mellemste datteren manglede.
Mønstret er fra SY magasinet, men jeg måtte tilrette størrelsen lidt og også tilsætte stiklommerne.
Båndet måtte gerne være både turkis og koral.
Og jeg har igen leget lidt med mat/blank effekten, lommerne er nemlig blank satin twill.
Hun er nu klar til at løbe.
Rigtig god mandag.
HanneZ
...jeg har en kollega der fylder rund i dag. 39 år og så lige lidt mere. Jeg ønsker hjertelig tillykke og håber du får en god dag! :-)
Til højre; lidt grafik sjov jeg lavede i sidste uge...
Lidt leg med bogstaverne i familie navnet, (ala lægens tavle).
-Hat og moustache gav inspirationen til sugerørs pynten til fødselsdagsfesten sidst weekend.
Og denne weekend...? Vi skulle egentlig ikke lave noget...men sjovt nok blev den i løbet af ingen tid fyldt op...for der var jo masser af tid, når man ikke havde nogen planer...
God weekend til Jer.
HanneZ