fredag den 27. februar 2015

..mere kjole

...jeg tror, jeg er nød til at sy et par af de små pige/baby kjoler til mig selv...:-)
Eller måske en hel række...?
Jeg synes de er så søde at kigge på.

De 2 her er solgt, så jeg har kun haft glæde af dem ganske kort.

En str. 1 år og en str. 2. Når de bliver for korte, kan de bruges som top over et par shorts, så de kan bruges længe.....
Nu er det snart weekend.
- Det bliver dejligt...jeg har nemlig kæmpet mig igennem ugen med hovedpine og migræne, så der har ikke været meget tid til sjov og spas.

God weekend til Jer.
HanneZ


mandag den 23. februar 2015

Indbydelse til konfirmation - 3

..og sådan ser det færdige resultat ud:

Jeg har printet trosbekendelsen direkte på indbydelsen.

Herefter har jeg monteret en bjælke af grønt karton med en lille kat forneden.

Blomsterne har fået små rhinsten. 

Jeg har printet kalenderen, korset og de små cirkler med en golfspiller og en gymnast.

Og til sidst kjolen, som er klippet ud og foldet, så jeg kunne montere tyl og derefter binde et silkebånd i.

Inden i står teksten.
Og ligeledes inden i, har jeg foldet små stribede slikposer, hvori jeg har printet et kort med konfirmandens ønsker. (det kræver vist et foto mere...:-)

Og det var så den.

Rigtig god mandag.

HanneZ

fredag den 20. februar 2015

Konfirmation

...billedet taler vist for sig selv. - I hvert fald for de af Jer, som har fulgt med på bloggen længe....

Jeg har nemlig lavet konfirmations indbydelser til vores 3. konfirmation.

I dag viser jeg bare de enkelte dele, så I må vente endnu et par dage på at se det færdige resultat.

Og ellers vil jeg bare ønske alle en rigtig dejlig weekend.
HanneZ

tirsdag den 17. februar 2015

..en lille kjole

...ja, en lille kjole - mere.

Synes stadig vældig godt om denne model.
Stoffet er med lilla, violette, grønne og orange blomster.
Og dertil et par hæklede blomster på spænder i grøn og orange.

Så kan en lille pige godt blive forårsklar med en lille bluse og strømpebukser under.
Og til sommer kan man håbe, det bliver så varmt, at man kan nøjes med kjolen alene. :-)

Jeg ønsker en god tirsdag.

HanneZ

søndag den 15. februar 2015

....stille blog

...jeg går og pusler med mange ting.
Har virkelig bare brug for, at tænke mine egne tanker.

Vi har mistet en oldefar, (min mands farfar) og det er hårdt.
Han kunne være blevet 97 år, om nogle få dage. Men sådan blev det ikke.

Nu tænder vi et lys og mindes de mange dejlige oplevelser vi har haft sammen.

Og så må jeg snart vise noget af alt det jeg går og laver.

Nyd dagen

HanneZ




fredag den 6. februar 2015

....fredag...

...igen...igen. Endnu en uge er bare gået der-ud-ad...

Jeg har nydt det absolut sidste glimt af en rød amaryllis. Kan man gemme løget til næste år?

Fødselsdagskortene med candy var bare et sjovt lille påfund.

Og nu er det weekend.
Jeg skal have lagt sidste hånd på konfirmations indbydelser.
Og skal nok vise dem frem.....bare senere.

God weekend til Jer.
HanneZ 


tirsdag den 3. februar 2015

...afslapning....??

...jeg prøver at slappe lidt af, 
i mellem en masse opgaver.
Og det går okay, når bare jeg acceptere; at en weekend egentlig ikke er ret lang.....

Så når man både skal nå at gøre rent, vaske tøj og rydde op, at lave lidt ekstra god mad, at gå i byen, besøge min mor, have hyggeligt gæstebesøg og nå at hvile lidt indimellem...så går tiden ganske hurtigt.
Og sådan er det jo for os allesammen.

Jeg nåede lige at gøre denne lille sag færdig: en toilettaske til en lille pige.....

God tirsdag.
HanneZ