tirsdag den 31. december 2013

Godt Nytår

...efter en dejlig jul med mange gæster...og en fødselsdag igår, er det nu blevet årets sidste dag. 
Vi laver mad igen og imens er der tid til, at tænke over året, som er gået.....

Jeg glæder mig til at starte et nyt år...men er også spændt på hvad der venter...?
Jeg håber det bliver et godt år, med masser af dejlige oplevelser.
Og jeg ønsker alle mine søde læsere et Godt Nytår med billedet af kronhjorten, som jeg klippede sidste jul, og som fik lov at hænge hele 2013, nu blot med et nyt årstal.

Håber det bliver til mange flere blogindlæg i 2014.

De bedste ønsker fra
HanneZ

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig Jul

Og så vil jeg bare ønsker alle læsere en Glædelig Jul.
Håber I får en juleaften ligesom I havde ønsket Jer.

HanneZ

mandag den 23. december 2013

Dagen før dagen...

Jeg havde da fuldstændig glemt det....filt cirkler og perler blev til filt-kuglerne her:

En lille inspirations tur i Stoff og stil og hjem i gemmerne.- Måtte dog supplere lidt med gråt filt og nogle enkelte perler. Og så var der små fine "værtinde-gaver".

Håber I får tid til at nyde dagen? Selv har jeg nået en masse små ting hele formiddagen...

HanneZ

fredag den 20. december 2013

De sidste julekort

...skulle jo have afsløret det med filt og perler, men det forbliver en hemmelighed lidt endnu.
Og er det ikke det julen handler om; 
små og store hemmeligheder?  :-)

I stedet viser jeg så, de sidste af julekortene 2013.
Dette blev hvad jeg arbejdede mig frem til : Sarte pasteller....

Jeg ønsker Jer en dejlig weekend.

HanneZ

onsdag den 18. december 2013

Lidt filt og perler

Så fik jeg klippet færdig.
Og købt perler.
Og syet og monteret....

En lille krea ting, spottet i StoffogStil.
:-)

God onsdag ønsker
HanneZ

mandag den 16. december 2013

Tæller dagene

...Det har været sådan en blandet weekend: småting er blevet ordnet og jeg har haft brug for ekstra hvile.
Masser af tid er brugt med pigerne, hver for sig og sammen.
Og weekenden er pludselig borte.

Kan slet ikke forstå, at vi nu har tændt det 3. advents-lys og kalender-lyset allerede er brændt ned til d. 16....?
Og apropos kalenderlys...det falder lidt udenfor de farver jeg ellers har valgt i år...jeg havde nemlig købt lyset med de røde stregkoder, så pynten måtte selvfølgelig også være rød. 
Og selvom det ikke lige passer i farven, så brænder det lige godt. :-)

God mandag.

HanneZ





fredag den 13. december 2013

...det nærmer sig..

...som jeg skrev tidligere; endte jeg min jul i pastel farver.
Jeg tænkte: Kan man lave julekort i rødt og lyserødt?

Og jo, det synes jeg godt, at man kan. :-)
På vejen, blev det nemlig til denne farvekombination af rødt og lyserødt, og lidt sort/hvidt , fordi jeg faldt over printet med birketræer.
Og også nogle kort bare med lyserødt.
Og nu nærmere jeg mig også det endelige resultat.

Ønsker Jer en rigtig god weekend.

HanneZ

onsdag den 11. december 2013

Let it snow...

and I'm dreaming of a white Christmas.
(Jeg har rigtig mange udenlandske læsere, så jeg overvejer at skrive noget på engelsk....?)

...jeg skulle også lige prøver de hvide farver af på julekortene, fordi der var tale om en hvid jul...:-)

Og nu varer det ikke længe, inden vejrudsigten ligger klar for juleaften.

Tror I vi får en hvid jul?
Jeg synes det er så hyggeligt.

God onsdag.

HanneZ

mandag den 9. december 2013

Adventspakker

...før i tiden kom nisserne forbi vores hus. Det var små nisser og de spiste pebernødder.
De tabte ofte deres små røde huer, når de blev forstyrret...og så lå de små strikkede huer på bordet og på gulvet, omkring bordet med pakker.

Det var meget sjovt.

Den ældste datter fandt selvfølgelig ud af, at nisserne ikke fandtes, men hun afslørede ikke noget for de to mindre piger osv.

Nu er der ingen her i huset, som tror på nisser længere.

Så nu kan jeg indrømme, at det var mig, som lavede bio-billetterne (VIP udgaven), til denne 2. søndag i advent. Og det var mig, som printede og foldede dem og tegnede koglerne på kortene. 
Og pakkede pakkerne ind i pastelfarvet papir med pastel farvede silkebånd. 

Og det er så hyggeligt at stå tidligt op søndag morgen, og se, at der stadig bor 3 morgenfriske og nysgerrige piger, som glæder sig over, at der er pakker i kurven.

God mandag.
Hanne Z





fredag den 6. december 2013

Røde, hvide og lyseblå julekort

...fra de røde og sorte...faldt jeg tilbage til en gammel favorit: nemlig de rød-hvide og lyseblå julekort

Hvad skal jeg sige?
Jeg kan bare godt lide de farver....:-)

Jeg håber I er okay derude?
Og ønsker jer en dejlig fredag.

Hanne Z

tirsdag den 3. december 2013

Røde og sorte...

Der første julekort blev røde og sorte.
Jeg kan ikke rigtig huske hvorfra inspirationen kom, men det var i hvert fald de første farver, jeg gik i gang med.

Gåsen er en af mine favorit skabeloner klippet i karton.
Poserne er foldet og takke-klippet i toppen.
Små stjerne er malet med glimmer lim.
Juletræer er præget i karton.
Små tags med god jul er klippet.
Svampe, is-krystaller og tekst er printet og klippet.

Ja, der skal mange små dele til for, at lave et julekort.

Ønsker en rigtig fin tirsdag.

HanneZ


søndag den 1. december 2013

Adventslys 2013

Puha...jeg blev lige sat helt ud af spillet, fordi jeg pludselig ikke kunne overføre billeder til computeren.
Men efter en del besvær, fandt jeg en løsning og fik derefter ført de sidste mange dages billeder kopieret over.

Adventskrans får vi ikke hjemme hos os i år...men en advents dekoration.
Og som altid af den simpleste slags.
4 glas i en trækasse, fyldt med mos, 4 lys og 4 sløjfer med julekugler.

Jeg var igennem næste hele farve spektret, da jeg lavede julekort, og endte til sidst over i pastel farverne.
MEN, jeg havde ikke ret mange julekugler i pastel farver, så jeg var i mange butikker, inden jeg endelig fandt de ønskede farver, nemlig i Søstrene Grene. 
(Og så tænker jeg lige: hvorfor gik jeg ikke først derind ? )

Nå, men advents dekorationen endte altså sådan her.
Og nu brænder det første lys.

Håber I har nydt en dejlig 1. søndag i advent.

HanneZ

mandag den 25. november 2013

Julen nærmer sig

...men jeg venter lidt længere med at vise alle julerierne.

Jeg vil dog afsløre, at jeg startede ud med denne farvekombination...
men som sædvanelig arbejder jeg mig altid videre i andre farver, så farve spekteret er stort og mon ikke der er noget for enhver smag? Jeg har i hvert faldt lavet mange flere kort end jeg nogensinde selv får brugt.... 

God mandag.

HanneZ

mandag den 18. november 2013

Hæklet babytæppe

Der fulgte også et babytæppe med den hæklede uro. Og også den blev lavet i sommerferien.
Modtageren fik den første nogle måneder senere til barnedåben. Så derfor kunne jeg ikke vise den frem.

Jeg havde pakket en hel pose bomuldsgarn til ferien, så jeg kunne bare hækle løs, i bilen, på stranden, om morgenen, om aftenen, ja, lige når der var tid og lyst.

Resultatet er lige efter min smag, så jeg tror nok det næste babytæppe, skal være efter samme mønster.

Rigtig god mandag.
HanneZ


onsdag den 13. november 2013

Lappe syning

Uh, det er længe siden, jeg så billedet, som gav mig farve inspiration til denne kosmetikpung.

Lapperne har ligget længe, men jeg manglede, at sy både foer og lynlås sammen.

Nu er den færdig:
Rosa, beige, brun og guld.

Ønsker Jer en rigtig god onsdag.

HanneZ

fredag den 8. november 2013

En lille baby stjerne

...blev født i sommer, så jeg havde hæklenålen med på sommerferie.
Det første, der blev færdig, var denne uro til pusle pladsen.

Ønsker Jer en rigtig god weekend.

HanneZ

søndag den 3. november 2013

...tiden løber...

..og jeg løber naturligvis med.

Jeg har rigtig svært ved at blogge for tiden. Men jeg her altså stadig, og jeg pusler også med en masse.

De sidste kort jeg har lavet har været i efterårsfarver og jeg er også igang med de første julekort.
(sagde jeg jul? ...jeg ved det er tidligt, men pludselig er den her og jeg vil ikke for sent igang)

Idag nåede vi, at gøre haven vinterklar, mens solen skinnede, og så skal jeg ellers love for, at det begyndte at regne, så nu er det mørkt, koldt og vådt.
Stor tak til svigermor, det var dejligt at gøre det sammen med dig! :-)

Ønsker jer en dejlig søndag aften.

HanneZ

onsdag den 9. oktober 2013

Pin-up

Der går lidt længe mellem indlæggene i øjeblikket.
Det er ikke, fordi jeg ikke har noget, at blogge om....
Jeg tænder bare ikke så tit for computeren, for den er en værre tidsrøver. :-)

Jeg fik lyst til at lave nogle "hotte" kort og det blev til disse pin-up's med kys og kram tekster.
Lidt værktøj, våben og route 66....

Det skulle gerne vække lidt opsigt til den næste herre der har fødselsdag.

God onsdag.

HanneZ

tirsdag den 24. september 2013

En sommerkjole

...denne kjole nåede heller aldrig ud på
bloggen.

Men nu er den her. :-)

Den er syet på bestilling, til et lille adoptivbarn.
Str. 1-2 år. Og når den bliver for kort til at være kjole, så kan den bruges som en top, med et par shorts under.

"Hangtagen", jeg lavede, er en kopi af stoffet, bundet på med neon gul murersnor.
Så blev den brune papirspose pyntet lidt.

God tirsdag.

HanneZ

torsdag den 19. september 2013

Skyline

...jeg faldt pladask for jersey stoffet her...og det tog mig ikke lang tid at sy en t-shirt op.

- City-facader i blåt, med et lille stykke neon.

Rigtig god torsdag.

HanneZ

mandag den 16. september 2013

Æbletræer

Fine æbler hænger nu på træerne....og plukkes ind efter behov.

Kortene har fået et strejf af efterårsfarver.

Og endelig, endelig, en weekend med lidt ro til at lave lidt kreativt.

Ønsker en god mandag

HanneZ

onsdag den 4. september 2013

Hæklet babytæppe

Jeg kan simpelthen ikke forstå at jeg ikke har lagt dette babytæppe ud på bloggen...? 

Men sådan er det gået. 

Det var et lille hygge projekt og dem har jeg lavet nogle stykker af. 

God onsdag. 

HanneZ

torsdag den 22. august 2013

Altså...

...det er svært at komme igang med at blogge igen... Jeg er helt ude at rytmen...!?!?!

Jeg skrev; at min datter skulle rejse til USA i ferien, hun er vel hjemme igen efter 3 helt fantastiske uger.
Mens hun var i USA fyldte hun 16 , så jeg smuglede et lille fødselsdagsbrev ned i kufferten og det blev selvfølgelig et SWEET 16 kort, med det amerikanske flag som baggrund.

Jeg ønsker Jer en god torsdag.

HanneZ

tirsdag den 13. august 2013

Ingen planer

Jeg havde ingen planer om, at holde en pause, sådan blev det bare.

Jeg prøver, at komme i gang igen, men kan ikke love, hvordan det kommer til at gå.

Buketten her er fra juni...en fin lille blanding fra haven: pæoner, franske anemoner og iris.
De står en en gammel blå kande, som jeg har arvet efter farmor.

Og nu hvor buketten ikke står længere, kan jeg stadig glæde mig over billederne.

Jeg ønsker Jer en god tirsdag

fredag den 14. juni 2013

US inspiration

...jeg tænker rigtig meget på stars and stripes.
Vi sender nemlig vores datter på 15 år afsted idag, hun har en amerikansk veninde, som skal med familien hjem på ferie. :-)

Det bliver en kæmpe oplevelse for hende.

Jeg fandt et par ting jeg har syet, med farve inspiration fra Stars n' Stripes:
Toilettaske, computer cover, pude, mobil cover og en bluse.
Ja, der er mere, for jeg kan godt lide den farve kombination.

God weekend

HanneZ


torsdag den 13. juni 2013

Dims...

...en kollega tænkte på mig, da hun var ude at handle forleden dag. Mens pris-nedsætnings-mærkningen blev foretaget, hapsede hun hurtigt 10 artikler til mig.
DET var da sødt gjort, ikke?

Og jeg fløj selvfølgelig hjem i sagerne. :-)

Men bare roligt, så hurtigt går det heller ikke!

Mini-vimplerne lavede jeg i sidste uge, de er heller ikke kommet videre end til bunken.

God torsdag.

HanneZ

tirsdag den 11. juni 2013

Enkle kort

...bare en række enkle kort, fordi jeg manglede nogle.

Travl uge....og svært at nå det hele.

God tirsdag.

HanneZ

fredag den 7. juni 2013

Hæklerier, top-overdel

...tænk at der skulle gå mere end 2 år, inden jeg fik denne top/kjole færdig!

Den hæklede overdel var med i et indlæg i april, 2011...Oops. Det er faktisk lidt pinligt!?!

Lillepigen (11 år) valgte selv det turkis ternede stof og så var det egentlig hurtigt at sy den samme, så jeg forstår da ikke, at det skulle tage så lang tid...!?!?!

Det blev weekend igen og solen skinner, og nu kan hun endelig få den på. :-)

Ønsker en god weekend.

HanneZ

NB Den er hæklet efter mønsteret til karklude, som Karen Klarbæk har lagt ud  her.
Jeg har bare hæklet rundt.

onsdag den 5. juni 2013

Fars dag

..i dag er det fars dag (OG Grundlovsdag, selvfølgelig).
Og fars ønske var et bålsted i baghaven.
Så det fik han.

Mit ønske var nogle skamler af træstammer
og det fik jeg.

Men de er tunge sådan nogle skamler, så mens vi sad omkring bålet fik jeg en ide:

Der skal en hank på, så man kan løfte skamlerne ud på fliserne, hvor de ikke laver "huller" i græsset.

Jeg fandt grosgrain bånd i neon farver, satte eyelets i og skruede dem fast på stammerne.
Nu er de lettere at hanke op i og flytte rundt på.

Ønsker god onsdag.

HanneZ

mandag den 3. juni 2013

Birkestammer...

Åh, jeg elsker birkestammer, så jeg synes dette sløjd
projekt i 5. klasse er helt vidunderligt.

Stammen er udhulet og bunden og låget er skåret i blå plexiglas, og passer på en prik. Låget kan drejes ud og æsken har fået små kugle fødder.

Vores datter har lavet den og givet den til mormor.....
-Gid det var mig. :-)

God mandag.

HanneZ

fredag den 31. maj 2013

Hæklet baby uro

...vores lille baby-fætters mor bestilte en hæklet uro.
Og hun sendte et billede med fra nettet, som jeg kunne gøre efter og sådan blev min udgave:

Vi har døbt den planeterne, og håber den vil fange den lilles opmærksomhed. :-)
Jeg nåede at hækle den midt i alle konfirmations forberedelserne i foråret - uh, hvad skulle man gøre uden alle de bestillinger ? :-)

Nu glæder jeg mig til weekenden.
Vores datter har ligget med mellemøre betændelse siden i søndags. Hun har det bedre nu, men er ikke helt klar til at komme i skole. Og så gik jeg selv ned med migræne, jeg holdt ud på arbejde, men måtte hjem og på hovedet i seng. Heldigvis hjalp mine piller hurtigt denne gang, men man er lidt slap efter sådan en omgang.

- Det var DEN uge, be' om en ny éen tak.

God weekend
HanneZ

tirsdag den 28. maj 2013

Fra legehus til højbed

...vores yngste barn fylder 12 år til August, så legehuset i baghaven har stået "tomt" længe og sandkassen også. Jeg synes bare det var så hyggeligt med det lille nabo-hus, men når det nu ikke var beboet, kunne vi godt bruge pladsen til noget andet.

Heldigvis har vi en rigtig dygtig oldefar, og han byggede det gamle legehus om til et højbed i løbet af nogle timer. - Det var sidste efterår...

I foråret hentede min mand nyt jord, kassen blev fyldt og det var den jeg malede i weekenden.

Når det bliver en lille smule varmere, kan jeg plante de planter ud, som har spiret i vindues karmen.
Og så mangler der lidt græs rundt om kassen. Foreløbig har vi sat lidt krydderurter. Og jeg glæder mig til at se det gro.

Go'  tirsdag til Jer der læser med.

HanneZ

mandag den 27. maj 2013

Oliventræ og olie

...efter en weekend med junior-golf fredag, middags gæster lørdag - vores 17 års bryllupsdag og bedsteforældre besøg i haven søndag eftermiddag.
Lidt krea, lidt malen, lidt have arbejde og rengøring, og oveni en datter, som igen er blevet syg, er det hårdt at starte op med nye 37 timer.....
Svigermor kom fredag aften og kan heldigvis være hos datteren idag.

Vi har også haft tid til at nyde det dejlige vejr :-)

Her er et billede af det fine oliventræ jeg fik af mine piger. Og etiketten jeg printede til flasken jeg fyldte med olivenolie.
(Vi køber altid en 5 liters dunk af oliven olie hos vores "lokale" grønthandel, og det er en fin olie, som man kan dele ud af, hvis bare man har nogle fine flasker....)

Go' mandag.

HanneZ

fredag den 24. maj 2013

Hæklet babytæppe

...jeg var selvfølgelig forberedt på vores møde med den lille fætter i sidste weekend. Og havde allerede hæklet dette tæppe  sidste efterår.

Og så var det jo bare, at ønske den lille dreng et Monster stort Tillykke

Jeg ønsker Jer en god weekend.

HanneZ

torsdag den 23. maj 2013

Navne vimpel

endnu en. :-)
...denne hænger nu på et drengeværelse et sted i Sønderjylland.

Go' torsdag.

HanneZ

onsdag den 22. maj 2013

Rund fødselsdag

...et kort med nogle diskrete  tal på.
Indersiden med en lille lomme til lidt ekstra.
Og pakken pyntet med en mini vimpel.

Det meste i yndlingsfarven: blå

God onsdag

HanneZ

tirsdag den 21. maj 2013

Haven lige nu

...der er forgået så meget denne weekend:
Min mor havde rund fødselsdag i lørdags. Hurra!
Vi så en lille baby-fætter for første gang - nu 6 uger gammel.
Vores nye bålsted i haven blev indviet
Små planter en blevet omplantet og haven er blevet ordnet.
Og jeg har endda haft lidt tid ved sy maskinen.

Jeg har masser af billeder, at vise frem, men har jeg valgt at lægge billeder ud af haven netop nu.
Jeg har virkelig haft brug for at nusse lidt omkring i den, ikke fordi jeg er en stor have perfektionist, faktisk kan jeg godt lide når det hele ser lidt tilfældigt ud....det må godt rode lidt, på den rigtige måde, det synes jeg er mest hyggeligt.

Lige nu står tulipanerne, som hvert år bliver flere og flere, liljekonvallerne, forglem mig ej og flere andre blomster og det hele er grønt, grønt. Og jeg har brug for noget godt for øjnene, jeg trænger til ro i tankerne....for det hele kører lidt rundt....

Ønsker Jer en rigtig god tirsdag.

HanneZ

fredag den 17. maj 2013

Mobil cover til JB fan

...en lille pige fyldte 10 år i mandags og hendes mor bestilte et mobil cover.

Jeg spurgte hvilken farve det skulle være og om der var noget som pigen var vild med:
Pink og Justin Bieber.

Så pink blev det og jeg lavede et lille transfer print med JB forever.
Et par hjerte og inden i et mønstret stof med blomster og sommerfugle.

Jeg fik at vide, at det ramte plet.
Det er altid dejligt at kunne glæde andre.

Jeg ønsker en rigtig god Pinse-weekend.

HanneZ

onsdag den 15. maj 2013

Buksedragt

...det blev så moderne med heldragter, og jeg har længe haft et gammelt Burda blad liggende på netop sådan en model. Så med lidt stof med prikker, fik jeg syet denne.

Nu har den ældste af døtrene noget, at rende rundt i herhjemme.
Og jeg kan snildt konstruere modellen ned, så jeg også kan få syet en til den mellemste.

Ønsker god onsdag.

HanneZ

mandag den 13. maj 2013

Vi fejrede...

...Mors dag igår.

Vi var så heldige at have koncert i baghaven i anledningen af Hernings 100års fest.
Så vi havde både svigerforældre og mine forældre til kaffe og kage og efter koncerten grillede vi. Det var en rigtig dejlig koncert og hyggeligt at være sammen.

Til min mor havde jeg lavet nogle kort og printet kuverter. Fyldt olivenolie på en flaske og printet en etiket. Det eneste jeg manglede var en blå hortensia. Den fandt jeg ikke, selvom jeg var i flere butikker. Så jeg må have en efterlysning i gang.

Mine 3 piger gav mig et flot oliventræ, som farmand havde hjulpet med at hente. Det var noget af en overraskelse og jeg har endnu ikke regnet ud, hvor de gemte det indtil søndag morgen....?!??!

God mandag
HanneZ




fredag den 10. maj 2013

Lidt af hvert

...i går fik jeg lavet lidt af det hele.

En sjov lille pose, som kan gøre en forskel.
Et brev blev sendt afsted
Og jeg fik hæftet en masse ender.
Haven fik en omgang.
Og det hele i et passende langsomt tempo, jeg rekreerede nemlig fra en omgang migræne natten til igår.

Øv, jeg skal vist have noget gjort mod den migræne - igen.

Dagen idag er åben, dejligt når man ikke SKAL noget.

God weekend.

HanneZ

onsdag den 8. maj 2013

Par nr...?


...jeg har slet ikke tal på, hvor mange par joggingbukser, jeg har syet, men det er efterhånden nogle stykker. :-)

Og jeg er stadig vild med denne model.

De er i sandfarvet single jersey med et lille strejf af blomstret koral og blåt stof, som tittekant (også kaldet piping) på lommerne.

Glæder mig til 4 dages fri og håber vejret bliver bare nogenlunde.

HanneZ

mandag den 6. maj 2013

Puslerier....

....en travl weekend er forbi.
En del af de forsømte huslige opgaver er løst og der har også været tid til at nyde det dejlige solskin og jeg har endda også slappet lidt af ved symaskinen. :-)

Jeg nåede dog ikke at blive færdig.....men jeg kom i gang.

Sådan nogle weekender er bare aldrig lange nok.:-)

God mandag
HanneZ

fredag den 3. maj 2013

En forårs hilsen...

...jeg pusler videre med papirklip.

Har stadig ikke lyst til at gå i gang med større projekter....så det bliver ved de små ting, når jeg kommer træt hjem fra arbejde.

Og det fine solskin, giver lyst til at arbejde med de lyse pastiller, så jeg arbejder med fine blomster print og små "frø-poser".

God weekend.

HanneZ

onsdag den 1. maj 2013

Lille sy-opgave

...jeg synes altså ikke, jeg når ret meget....?!?!?
Føler stadig jeg mangler energien efter konfirmationen, og så foregår der en hel masse ting, som kræver min fulde indsats og opmærksomhed. I ved hvordan det er.....

Men jeg fik en lille opgave: et mobil-cover til en dreng, som godt kan lide fodbold.
Ynglingsklub: FC Barcelona.

Og hvad gør man så?
Jeg har lavet et lille strygemærke med fodboldklub logo. Og så ellers bare i klub farverne.

God onsdag.

HanneZ

mandag den 29. april 2013

Print til blonde...

Jeg har en del blonder og bånd liggende.. og ville gerne ordne dem lidt.
Så jeg fik den tossede ide, at skære pap ud til at vikle blonde/bånd om.

Grafikken på kortene af vintage damen har jeg lånt fra : The Graphics Fairy. Som har mere end 3500 billeder til downloads, så der skulle være lidt til enhver lejlighed.

Men der skal vist nogle hundrede print til, før jeg ville blive færdig, så det bliver vist bare til lidt sjov her.

Rigtig god mandag

HanneZ

fredag den 26. april 2013

De bedste ønsker

sender jeg til en pige, som skal konfirmeres i Lind i dag.

Kortet har hendes mor bestilt. Det er lavet i A5 størrelse, så der var plads til at lave en kopi af kjolen, så godt som man nu kan i papir og tyl.

Jeg håber det bliver en rigtig dejlig dag sammen med familie og venner. Og ønsker hjertelig tillykke.

God St. Bededag.

HanneZ

Og det bliver så sidste konfirmations telegram i denne omgang...jeg er nemlig gået over til forårskort og fødselsdags kort, for kort-kassen er ved at være tom igen.

onsdag den 24. april 2013

Vi tager lige..

...et par stykker mere.

Telegrammer til pigerne:
Her i røde, pink og lyserøde toner.

Og så vil jeg bare ønske en god onsdag.

HanneZ

mandag den 22. april 2013

Endnu et par kort

...til konfirmanderne.

Der er stor efterspørgsel på kort til drengene der spiller fodbold, så jeg har brugt grafikken her til mange kort.

Når først fodbolden er tegnet på computeren, kan den varieres, i størrelse og farver.

Alt papiret har jeg tegnet og printet ud.

Ny mandagen.

HanneZ

Uh, jeg har lidt svært ved at komme igang ovenpå vores egen konfirmation...

fredag den 19. april 2013

I rigtig lang tid...

..hæklede jeg løs på bordkort til konfirmationen:

Faktisk startede jeg med at hækle dem i sommerferien sidste år. Der var pænt mange timer i bilen til Østrig, hvor jeg kunne sidde at nørkle.
Og så fortsatte jeg ellers med at hækle i flere uger.
Til sidst monterede jeg dem; 2-3 stykker kunne jeg nå at sy sammen pr. aften i TV-tiden.
Hele tiden gemte jeg det hele ned i den blå kasse, så ingen havde set dem før til konfirmationen

Navnene har jeg printet ud på hvidt karton og hjerte holderne har jeg formet i ståltråd.
Og det så rigtigt fint ud, da de alle sammen stod på et fad med "skilte" i. Og det var netop det billede/ den ide jeg havde set i mit hovede.

Velbekomme og rigtig god weekend.

HanneZ

Iøvrigt spurgte flere gæster, om de måtte få bordkortene med hjem?
Ja selvfølgelig, og jeg håber de står rundt omkring og pynter til minde om; en rigtig dejlig dag...