mandag den 31. oktober 2011

Der blev mest malet

..denne weekend.

Vi havde nemlig en sort vindues karm, som endelig blev malet hvid.
Og så var der noget, som fik knald rød maling....

Der var også et lille kort til fødselsdag. Som jeg fik inspirationen til, herfra:
Howaboutorange. (Iøvrigt en blog, som altid inspirerer mig. - kan varmt anbefale, at I kigger forbi, det gjorde "BoligLiv" også for et par måneder siden.)

Og så var der lige det der strik, jeg er igang med...
Det bliver nemlig snart færdigt og jeg skal nok vise det frem.

Altså en weekend hvor jeg fik krydset et par ting af på min liste...

Håber jeres weekend var lige så god?

H

fredag den 28. oktober 2011

Cupcakes, t-shirt og weekend

...3 dejlige "sager".

De turkis, koral og chokoladebrune cupcakes fandt et passende køkken....

Og den blomstrede t-shirt hænger på mig selv.

Og nu er der en dejlig weekend i vente, hvor jeg ingen planer har...eller det passer jo ikke helt ...;-)

Rigtig god weekend til Jer.

H

onsdag den 26. oktober 2011

En lille t-shirt

...blev det til.
Med små lilla og grønne blomster sat sammen med sort/hvid strib og mint grøn elastisk satin kantbånd....
T-shirt til sommer eller til gymnastik og jazz-ballet...

Go' onsdag.

H

mandag den 24. oktober 2011

Lidt kongeligt...

I får et par billeder fra vores kro-ophold  i Sønderjylland med oldeforældrene.

Først et par "modeller" iført nye hæklede huer.

Og derefter; kongeligt monogram, fin Møgeltønder fordør, Gråsten terasse, flaget på Schackenborg, gammel Volvo, og en lygte på Gråsten.
Jeg lavede et lille foto-studie af fordørerne samt flere af de gamle lygter vi så på vores tur...

Vi så også H.K.H. Joachim, Marie og lille prins Henrik på vej ud i parken i det skønne efterårsvejr...

Håber I også har nydt weekenden?

Go' mandag.

H

PS. Mange tak for Jeres meget søde hilsner i sidste indlæg. Jeg håber virkelig at akupunkturen hjælper på hovedpine og migræne. Og alting skal vel være skidt førend det bliver godt....håber jeg !!!?!?!?

fredag den 21. oktober 2011

Lidt klip og maling...

Jeg har gang i nogle små projekter.
- Har fået min første akupunktur behandling mod hovedpine og migræne, så det føles som om min nakke er blevet ommøbleret, så små ting er lige til at overse i øjeblikket...

Her er det lidt papir, nogle perler og lidt pink murersnor.

Hængte på et par troldhassel, som har rørt lidt turkis maling...

Lidt nyt til stuen.....som jeg kan sidde stille og kigge på....:-)

Go' weekend til Jer.

H

onsdag den 19. oktober 2011

Nogen husker måske

det multifarvede stof jeg havde et billede af?

Det var fra min kusine, som gerne så det syet sammen til en lille nederdel til niecen E.

Det var noget af et mas, for det er temmelig kraftigt....men med en enkelt "ommer", så blev det sådan:

Der sidder en kæmpe 3 cm trykknap i linningen og en lille skjult lynlås og så er den foret med konge-blåt satin.....håber den passer om lillepigens talje, nu?

Go' onsdag.

H

mandag den 17. oktober 2011

Ændrede planer...

Ja, ja, jeg havde vilde planer og jeg kom også i gang, men ikke helt så langt, som forventet...
Vi fik nemlig et dejligt familie besøg.

Så istedet for at sidde ved symaskinen, tog jeg hæklenål og garn frem. Faktisk nåede jeg også at starte på noget strik, selvom jeg stort set aldrig strikker, men mere om det en anden gang.

Den hue jeg så fik hæklet til min mellemste datter, blev for stor, så det var heldigt, at min svigerinde lige stod og manglede en ny...så må jeg bare i gang med en anden og mindre til datteren.

Opskriften så jeg hos rappedikke...som har den herfra: Opskriften

Og jeg vil forsøge at få et par modeller i huerne...jeg har nemlig ændret dem lidt, så de fylder lidt mere om hovedet.

Rigtig go' mandag til Jer alle.

H

lørdag den 15. oktober 2011

Hæklet poncho med grønne kanter

Jeg fik hæklet og syet et par grønne blomster på den hæklede poncho forleden dag.
Så nu er den HELT færdig og allerede i brug.
Den er bare hæklet i en rest af akryl garn og en lille smule grønt bomuld. (Grøn er nemlig pigernes favorit farve lige for tiden.)

Og i Netto, i forrige uge, fandt jeg de fineste muffin forme med hjorte på....
Mon jeg kunne tigge mellemste pigen til at bage?...Hun elsker at bage i øjeblikket....og det er bare så lækkert med et par friske cupcakes til kaffen.....:-)

Jeg vil igang med et lidt større sy-projekt, så jeg ønsker Jer en rigtig god weekend.

H

fredag den 14. oktober 2011

Lillepigens elastikker

Jeg har lovet lillepigen, at vise hendes fine perle elastikker, som vi lavede sidste weekend, frem på bloggen.
Hun synes især farverne er sat helt vildt godt sammen...:-)

Jeg fik lidt instruktioner til syning i det sjove stribede stof...og det har jeg bøvlet lidt med de sidste par aftener....

Og sidste men ikke mindst, glæder jeg mig over de fine plexi-glas æsker jeg fik med mig hjem fra byen....jeg elsker dem og har sat flere af dem på ønskelisten, for jeg har mange ting liggende, som ser lidt mere fikse ud i sådan nogle æsker.

Hermed en rigtig god fredag til Jer. Og tak fordi I kiggede ind.

H

onsdag den 12. oktober 2011

Indpakning og kort

Når jeg pakker ind, bruger jeg gerne genbrug. - En af mine favoritter er gaveposer.

Jeg har  en del poser fra Pandora og de havde lige 
den rette størrelse til cupcakes pakkerne.

Jeg lavede et adresse felt med billeder af cupcakes til at dække navnet på posen og klippede hankene af, så jeg kunne folde ned og tape til.

Derefter klippede jeg nogle små kage-kort.

Og når jeg nu var i gang, lavede jeg en ekstra af en gave-pose fra Pilgrim....

Og lige nu står de dejlige solsikke og blomstre på mit spisebord. :-)

Go' onsdag.

H

mandag den 10. oktober 2011

Hæklede knapper

Blusen blev frisket op med hæklede knapper med et lille bitte broderi af små stjerner.

Jeg valgte en grøn mint farve, og pudsigt nok, blev pakkerne fra H&M efterfølgende pakket ind i grønne og blå nuancer...

Jeg fandt også et tørklæde der matchede på en prik hos Søstrene....

Det var absolut en blå/grøn dag, derfor skulle fødselsdagskortet også skrives på en blå/grøn ugle...

Min lørdag var blå og grøn. :-)

God mandag.

H

søndag den 9. oktober 2011

Små projekter

Jeg har ikke været på computeren et par dage..det har der simpelthen ikke været tid til.
Så det er dejligt med sådan en søndag, hvor ingenting er planlagt...

Vi har haft besøgende og været ude, men alligevel har der været tid til små projekter.

Der har været lidt gråt hækleri, som stadig mangler lidt pynt, en bluse, som blev frisket op, lidt indkøb i glade farver og nogle hjemmegjorte indpakninger til give-away, som blev sendt ud....

Og I skal nok få mere uddybende billeder....

Rigtig go' søndag.

H

onsdag den 5. oktober 2011

Endnu et fredstegn

Jeg ryddede lidt op i nogle stofkasser....og faldt over dette trykte beige farvede stof.
Pigerne var ikke vilde med det...men jeg så nogle muligheder...og havde denne ide, som jeg lige så godt kunne afprøve på dette stof....

Og nu er stoffet pludselig blevet interessant...:-)

Vi ka' dele???

Jeg har syet en turkis lomme på med en udvendig lynlås og fredstegnet har jeg lavet med en cirkel på bagsiden, hvorpå jeg har stukket linjerne og derefter har jeg klippet tegnet ud med rå kanter.

God onsdag
H

mandag den 3. oktober 2011

Trætte ugler....

Det er først nu bagefter, at jeg ser at alle uglerne ser "lidt" trætte ud....

Så ikke alene føler jeg mig træt hele tiden.....jeg er også begyndt at udtrykke det i mit kreative arbejde....:-)

Jeg har skrevet på min liste, at jeg må lave nogle kort, med lidt mere vågne ugler...
Måske det kan hanke lidt op i mig selv også...ha, ha.
Jeg må vist have en kop kaffe mere...og så holde op med at sige at jeg er træt, det er selv-forstærkende.

God mandag til Jer, vågne derude...

H

lørdag den 1. oktober 2011

Så er jeg endelig klar...

....jeg har pisket rundt hele  formiddagen og ordnet hus.
Men nu måtte jeg altså lige give mig selv en pause, så jeg kunne trække et par vindere her...

Tak til alle Jer som deltog....det var nogle dejlige kommentarer at modtage. Tusind tak for dem.

Jeg ved godt, jeg sagde 3, hvis der var 50 kommentarer eller flere....

- der var 49 - fortvivl ikke..:-) ...
jeg har trukket 3 vindere...
For hvad skal jeg stille op med alle de cupcakes jeg allerede har hæklet ...? :-)

Jeg håber, jeg har talt rigtig frem til følgende:

15 MusseOlsenJensen
27 Bebe - 200procent
44 Gitte - BarslundMadsen

Skriv Jeres adresse til mig, så sender jeg nogle små pakker afsted

God lørdag.

Knus Hanne