onsdag den 30. marts 2011

Klipperier og lidt maling

Jeg går stadig lidt rundt om mig selv...og har som altid gang i lidt FOR meget, hvilket resulterer i, at jeg ikke får tingene lavet færdige...

De sidste par aftener har jeg klippet og malet, fordi jeg følte mest for det. Jeg havde fået en dejlig pakke i krea-kalender gave fra Marolle, og det kunne jeg bare ikke lade ligge længere.

Desuden printede jeg nogle små fugle ud på blåt papir, og det kom der så nogle kort ud af.

Symaskinen har ikke stået helt stille, men det er bare blevet til et par sorte toppe, som den største datter manglede....ikke noget at vise her.

...men de halvfærdig ting fra weekenden hænger stadig lidt...I skal nok få dem at se...jeg skal bare lige gå lidt mere rundt om mig selv...;-)

God onsdag til Jer.

H

mandag den 28. marts 2011

Jeg har lavet SÅ meget...

..men ikke een eneste ting er blevet HELT færdig denne weekend....kender I det?
Jeg har bare rendt lidt rastløs rundt fra det ene til det andet...:-)

Her kan I se lidt af alle de forskellige farver jeg har arbejdet med....lilla lapper, støvet blå bomuld, blomstret koral og thaisilke i en gylden farve...

Jeg tror, jeg skal bruge hver aften i denne uge på, at få alle tingene syet helt færdige...

God mandag.

H

fredag den 25. marts 2011

Flere dejlige farver


Jeg er lige i farve humør....måske fordi det snart er weekend?

Og selvom det er lidt farligt, at lægge flere billede ud af cupcakes

(jeg har nemlig ikke fået skrevet en opskrift, men til mit eget forsvar; det er ikke så let at skrive en opskrift og jeg har heller ikke for meget tid i øjeblikket...)

skal I da lige have lidt af mine farver...

Klar orange, pink, turkis, grøn og lilla har jeg brugt til disse...og de oser af sommer.

Jeg ønsker Jer en rigtig god og kreativ weekend.

H

onsdag den 23. marts 2011

Tænk pink...

For her er en lille pink sag:

Endnu en lille kjole, denne gang i lysende pink.
Der måtte en lille pink hæklet blomst til, samt en lille hæklet lomme, som jeg har set flere steder, bl.a hos: smilerynker.

Bagpå en lille sløjfe i matchende brun/pink stof og indeni i, som foer, lidt ternet pink og rødt.....

Så kære sol, kig endelig forbi igen idag...:-)

Rigtig god onsdag.

H

mandag den 21. marts 2011

Min butik...?

Jeg kom i fredags til at skrive: at jeg havde lagt blomster-spænderne ud i butikken....og må lige korrigere misforståelsen: jeg ikke har en butik. (endnu...smiler...)

Det sker nemlig, at jeg sælger lidt ting og sager...jeg har en kort- kasse stående, nogle hæklede flagranker, dukker, cupcakes og blomsterspænder. Lidt tasker, hagesmække og kjoler.... Og hjørnet af min købmandsdisk fungere indtil videre som MIN butik.
Jeg drømmer om, at få en lille net-butik, men jeg er aldrig kommet så langt...
Og nu skriver jeg det her, for nogle gange, når man "siger" tingene højt, sker det at tingene bliver sat igang....
Det skete, da jeg for et år siden, sagde: at jeg ville have en blog.... Vupti, i løbet af ganske få dag, satte jeg mig ned og skrev mit første indlæg.....(i øvrigt noget der burde fejres...)

I weekenden syede jeg bl.a. nogle flere lynlås-penalhuse. Det er sjovt med farver...bare man skifter éen lynlås ud, giver det et helt andet udtryk og her er tre forskellige...

Håber I får en rigtig god mandag.

H

fredag den 18. marts 2011

Blomsterspænder

Jeg sad i sidste weekend og hæklede blomster og kunne næsten ikke få hold på det igen...jeg har garn i mange farver, og så er der altid lige en farvekombination mere, der skal afprøves, så nu er der nye spænder i "butikken"....:-)

Og alle de fine farver lyser op og får mig til at tænke på forår og sommer.

Idag er det fredag; jeg glæder mig og er fuld af energi ved tanken om alt det, man kan lave på 2 dejlige fridage....

God weekend til Jer alle sammen

H

onsdag den 16. marts 2011

En blomstret kjole

Endnu en kjole er klar til varmere dage...men den kan også bruges henover en langærmet t-shirt og et par jeans og det har mellemste datteren da også allerede afprøvet....

Denne fik en lille ternet knap og bindebånd i bag...samt let rynket elastik i ærmerne.
I weekenden har jeg klippet til at klippe et par stykker mere, og også i en størrelse der passer den yngste her i huset.

Med ønske om en rigtig god onsdag.

H

mandag den 14. marts 2011

Jeg mangler ord...

Jeg synes, jeg har så mange tanker i øjeblikket, men jeg mangler ord og kan slet ikke få det formuleret.

Jeg tænker på alle de mennesker der oplever krig eller katastrofer ude omkring i verden.... 

Og bruger mit håndarbejde til at lukke hele omverdenen ude.

Her er et projekt fra sidste weekend. Jeg lovede i min give-away, at vinderen selv måtte vælge farver til gaven. Og Onkel Anne valgte disse :

Når jeg lige får styr på tankerne, skal jeg nok finde kameraet frem, så I kan se de sidste nye håndarbejder.

H

fredag den 11. marts 2011

Åh, I skal da lige se....

disse: 

Jeg sender Tusindfryd en kæmpe tak for den fine opskrift....

De var jo slet ikke til at stå for, så jeg måtte selvfølgelig lave et par eksemplar selv.

Og i baggrunden ses et par kort, som matcher...:-)

Jeg glæder mig til weekend, ikke bare har vi fri...men efter denne uge har jeg bare behov for at være sammen med min familie.

Jeg håber I skal hygge med Jeres familier også...

God weekend

H

onsdag den 9. marts 2011

Indbydelser til konfirmation

Nå, nu skulle posten vist have omdelt et par breve, så jeg kan vise hvad forrige weekend bl.a. gik med....
Stakken af kuverter indeholdt følgende:

Nogle klippede kjoler, med påsyet stikninger og blonde.
Nogle stansede sommerfugle.
Nogle små tags med kors.
Nogle printede kalendersider.
Et par små kuverter, indeholdende en ønskeseddel.
Og så lidt rhinsten og en strimmel med stansede blomster.
Alt sammen klistret på et print af en håndskrevet trosbekendelse.

Jo, så har vi en stak indbydelser til konfirmation.
Størrelsen er A5, indeni er teksten, og på bagsiden af forsiden sidder kuverten med ønskerne.... indbydelsen kom ned i en kuvert, som også blev dekoreret med et par printede blomster samt adressen....

Næste opgave til konfirmationen er bordkort og jeg er selvfølgelig igang med noget.

Jeg ønsker Jer en rigtig god onsdag, mens jeg klipper og klistrer....

H

mandag den 7. marts 2011

Penalhuse

Jeg skal vist lige have fulgt op på et par ting:

Lynlåsene...de skulle bruges til penalhuse.

Lillepigen arbejder i farver, og hun er knaldgod til det, når hun selv skal sige det...:-)

Hun lægger mine trådruller eller garnnøgler op og så kan jeg bare sy efter dem... Dejligt nemt.

Jeg lavede først penalhuset med spirallynlåse (lilla,pink, grøn og turkis).
Og derefter med vislonlynlåse (orange, grøn, lyserød og gul), men de sidste kan IKKE anbefales til dette projekt; da jeg slet ikke kunne sy henover tænderne... men det var de farver hun helt ville have, så jeg gjorde da i det mindste et forsøg.

Med de herlige farver af spiral lynlåse, så er der alligevel rigtig mange andre muligheder.....

Farveblyanterne med trykt: Hanna Banana, er et kært minde fra London; min søde chef fik dem lavet i Covent Garden, som en afskedsgave......og jeg har faktisk ikke kunnet nænne at bruge dem...

Flere har ønsket at få en opskrift på de hæklede cupcakes...og det skal ikke være den engelske udgave....hmmm...jeg må se, om jeg vil være i stand til at skrive ned hvordan det gøres, men det er jo et svært sprog, det der hækleriske....jeg vil kigge på det, men kan altså ikke love noget....og slet ikke lige i øjeblikket....

Og så ikke mere tekst idag.....Jeg ønsker Jer alle en rigtig god dag.

H

fredag den 4. marts 2011

Hvis man elsker orange...

...og det gør min yngste datter!
Så hun blev naturligvis glad for hendes nye kjole....Og også de nye orange leggins....så er hun klar til lidt varmere vejr...

Jeg skal sy videre på mine lapper og lynlåse...og så skal I også få konfirmations-invitationerne at se...

Rigtig god weekend

H

onsdag den 2. marts 2011

Bambi og cupcakes


Jeg pusler omkring, med lapper, lynlåse, farver og striber.

Hæklenålen, symaskinen og saksen er i brug...det er dejligt med forår, det giver ny energi og vildt meget lyst til et lege med farverne....

Her er cupcakes fra den nye Marts header, helt tæt på, og ved siden af en lille bambi i papir....

Rigtig god onsdag til Jer.

H