onsdag den 29. september 2010

Nye hagesmække

Jeg har slet ikke fået de nye hagesmække lagt ind på bloggen....Så her er de:

Jeg var lidt forsigtig med farverne til drenge.
En med velkro lukning og en med bindebånd...forsigtig lyseblå med små kanin strygemærker på og på bagsiderne en slangebøsse....

Til pigerne var jeg lidt mere vovet og lavede en rød/pink udgave og en lilla med turkisgrøn bagside, begge med bindebånd...

Det er nu så hyggeligt at lave sådan nogle små ting....og jeg nyder det, mens jeg fortsat spejder efter små-folk, som kan aftage disse, for vi skal jo som bekendt desværre ikke selv have flere af den slags.....(ja, jeg ærgrer mig stadig over det, og vil sikkert altid gøre det...!)

Ha' en rigtig god dag
H

mandag den 27. september 2010

Lille lilla kjole

Jeg havde den store fornøjelse, at sy denne lille ternede kjole for en veninde....og faktisk nød jeg at sy den så meget, at jeg er helt vild for at gøre det igen....sy en kjole mere altså...(for at få en baby til, er min mand desværre ikke interesseret i.....øv.)
Så jeg må spejde efter andre små baby-piger, så jeg kan få styret min lyst til at sy flere af disse......

Desuden fandt jeg den elskelige lille cowboy hat i kælderen, som helt sikkert er en keeper til jeg får børnebørn en gang om 15-20 år....(forhåbentlig)

God mandag til Jer alle.

H

fredag den 24. september 2010

3 gange blomstrende posebukser

...2 par opsyet i det blomstrede fløjl med en enkelt side lomme, det 3. par blev mikset med blå/gråt fløjl med påsyet blomstrede lommer og kant forneden. Dertil lavede jeg en af de føromtalte 3-farvede bluser...og på den har jeg afprøvet en omvendt applikation. Altså i en rå udklippet version.
Det blev ok, men øvelse gør mester, så det skal prøves igen.


Yngste barnet vil også gerne have en vest i det blomstrede fløjl.....men bliver det ikke lidt for mønstret...???? Jeg synes det ville være fint med en ensfarvet vest evt. med en lille blomstret detalje....


Nå, nu får vi se...jeg har et par andre projekter på programmet i weekenden, så den sag kan jeg vente med at afgøre....


Rigtig god weekend.


H

torsdag den 23. september 2010

En dejlig hilsen

Jeg havde en helt fantastisk dag igår.....
Et par dejlige timer med C, hvor vi bl.a. var på stof indkøb, derefter sad vi med kaffe og brød, og talte på en bænk ved Fuglsang Sø...og nød det dejlige solskin, selvom vinden var lidt kold...

Da jeg kom hjem lå der noget meget spændende i postkassen....
Nemlig en fantastisk dejlig hilsen fra Karen Marie Dehn : Hendes bog om genbrug, -personligt signeret til mig. En fin broderet broche og et kort med en inspirerende collage...

Jamen, jeg kan næsten ikke få armene ned....jeg har smug kigget i bogen....men den er så inspirerende, at jeg kun kan kigge et par sider af gangen, for ikke at få "for mange" gode ideer....:-)

Det er selvfølgelig også fordi, jeg er helt overspændt af, at Karen Marie har sendt denne bog til mig....til MIG!

Jeg takker rigtig mange gange for den fin gave....jeg er rigtig meget glad for den!

God torsdag.

H

onsdag den 22. september 2010

Best do!

Ka' man sige Best Buy, ka' man vel også sige Best Do, ikk´?
Jeg var nemlig på hæklekursus hos KAREN KLARBÆK igår aftes....Og DET var bare super hyggeligt!
Det var første gang, jeg skulle møde en person bag en blog.... Og Karen er ALT det jeg havde forestillet mig OG mere til....Jeg havde en dejlig aften, i det bedste selskab og med den bedste opvartning...(kaffe, boller og kage....bare sig til hvis I mangler noget...:-)...) og så blev der snakket og grinet...og hæklet naturligvis.

Oh, sådan en chance må man ikke sige nej til, - det var ren LUKSUS.
Jeg vil afsted,  igen, og igen og igen...

Billedet af hæklerierne, og det lækre papir Karen havde købt for mig i Søstrene (kan varmt anbefales!), og som jeg lige manglede til mine kort-klipperier med japanske dukker....
Så nu skal der hækles og klippes.....

(Bør måske informere om; at det er kinesiske tegn på kortene for: tro, venner og glad.....)

Ha' en rigtig god dag.

H

mandag den 20. september 2010

Det blev en familie weekend...

Jeg fik ikke stress i weekenden, istedet en rigtig god børnefødselsdag, derefter en eftermiddagsfilm og så  lige et par hyggelige timer mere i køkkenet....Under fredagens familie-udsendelser på TV, fik jeg hæklet de ting jeg gerne ville: Flere splitflag og 5 svampe nøgleringe, hvortil jeg bare mangler nøgleringene....:-)
Og jeg fik også syet lommer på de 3 par bukser, og klippet lidt japanske dukker til kort...

Og så har jeg helt glemt af vise mit nye tørklæde....jeg så det et eller andet sted i blogland og synes det var så fint....undervejs væltede jeg en kop kaffe hen over 26 færdig hæklede blomster, som derfor måtte hækles igen, men det er en helt anden historie.....

Hovsa der var også lige et midtvejsfoto af mit igangværende maleri.....men det tænker jeg lige lidt mere over....men det er MED vildt. :-)

Rigtig god mandag

H

fredag den 17. september 2010

Jeg elsker fredag...

...fordi der er en hel lang weekend der følger.
Fridage til at lave...? Ja, hvad skal jeg gå i gang med denne weekend, og hvor meget kan jeg nå?

1. Jeg har hæklet de første 10 svampe, efter opskrift fra Tusindfryd, men jeg har 5 andre farver jeg gerne vil lave.
2. Jeg kan hækle flere flagranker fra Karen Klarbæk.
3. Sy de 3 par bukser, som jeg har klippet i det små-blomstrede fløjl.
4. Male videre på det lærred jeg har hængt op i spisestuen.
5. Lave flere kort**
6. Finde min liste frem, med nye projekter...?

**Jeg nåede aldrig at få nogle af de japanske dukker, de havde i Netto for nogle uger siden....men i TIGER igår kiggede jeg ekstra længe på æskerne, servietterne og notesbøgerne med dukkerne på, og sent i går aftes, tegnede og klippede jeg, de 3 små piger på billedet....og dem skal jeg da lave nogle kort med.....
Heldigvis har jeg istedet de russiske dukker...og endda nogle rigtig fine nogle fra Skt. Petersborg med HELE 10 dukker indeni.....og pigerne har een hver, som jeg gerne må låne....

Jeg er spændt på, hvor meget jeg kan nå?

Der er jo også lige en børnefødselsdag på søndag, hvortil jeg har bagt: pizzasnegle og pølsehorn. Og i morgen må jeg bage muffins....

Jeg håber, I når alt det, I gerne vil denne weekend....

H

onsdag den 15. september 2010

Dette er mig.....

En gang imellem sker det, at man bliver omtalt på en anden blog.... og det er sket for mig idag.....
Netop idag, hvor jeg bare havde et lidt "kedeligt" indlæg om basis-tøj.....og det er jo ikke særlig spændende for nye læsere....vel?
Derfor bliver jeg nødt til lige, at lægge dette lille indlæg om noget af alt det andet jeg også laver ....

Så her er jeg:

God dag og tak til Karen Marie.

H

Basis-tøj...

Ja, det er ikke det mest spændende at blogge om, men i weekenden syede jeg faktisk en masse basis-tøj til pigerne. Det blev bl.a. til disse 2 par posebukser.

Et hvidt par til den ældste datter og et par grå til den mellemste.

Desuden fik jeg også syet to par træningsbukser, to  bluser, som jeg kalder 3-farvet, fordi jeg bruger tre forskellige stoffer. En grå og en blå/grå bluse med stor krave, samt en bordeaux bluse, og til disse bluser fandt jeg i sidste uge et stykke små-blomstret
babyfløjl i STOF & STIL, som passer perfekt.



God onsdag


H

mandag den 13. september 2010

Pink/rød kjole

Overlockeren har summet i weekenden og det blev blandt andet til en kjole med leggins til mindste pigen.
Jeg faldt pladask for det pink/røde blomster stof hos STOF&STIL i sidste uge og måtte hjembringe et stykke til denne kjole......
Jeg har sat pink/hvid bånd på kjolen, og syet pink bånd med knapper på leggins, så er det et fint lille sæt.

God mandag til alle.

H

fredag den 10. september 2010

Det vrimler med kort....

Min overlocker har været i stykker....så jeg må vise lidt flere kort idag.....men bare rolig, jeg har fikset den, så nu skal jeg sy i weekenden,  og vise lidt mere håndarbejde i næste uge...

Kortene idag er inspireret fra 3 forskellige steder:

1. Blomster-designet fra Kreative omgivelser
2. En pakke servietter fra Søstrene Grene. (Disse kort er lavet digitalt, altså ingen saks og lim!)
3. Neon farver, som en del bloggere jo er vilde med for tiden...

Jeg måtte også prøve noget med de neon-farver, for man bliver jo påvirket af alt det man ser herinde......og jeg må indrømme, at jeg aldrig har eksperimenteret så meget med farver, som jeg gør nu, takket være alle Jer.

Jeg er stadig mest til lyse farver og gerne blå.....og det kan godt blive lidt kedeligt...

Rigtig god weekend.

H

onsdag den 8. september 2010

Ugler i collage/maleri....

Som lovet i går:
Ja, jeg har aldrig blogget et eneste af mine malerier (passer overhovedet ikke! Der var et lille maleri med i indlæget: Hav og strand)....mest fordi jeg stadig er i indlæringsfasen, jeg eksperimenterer og jeg har ikke helt fundet MIN stil endnu....Men også fordi bloggen her startede med at være et vindue for mit håndarbejde og mit papir klipperi....og bare tag det roligt, der kommer mere håndarbejde....

På den anden side; så er Handmade by Zacho jo ALT hvad jeg kan komme i tanke om at fremstille...ikk? Så derfor får I nu mine ugler at se i collage/malerier....og jeg er spændt på at høre Jeres mening....
Så skriv endelig....

God onsdag

H

tirsdag den 7. september 2010

Taske no. 12

Først bliver det dog lige lidt personligt.....Jeg er selvfølgelig ikke helt tilfreds med min overskrift i går, den nager mig egentlig :-).....for er der noget jeg IKKE er, så er det doven!...Jeg går endda gerne den lange vej, for at komme i mål, sommertider også en omvej, (- det er naturligvis ikke med min gode vilje!), ...men man lærer undervejs og man lærer af sine fejl....og bliver bare bedre. Og så er jeg så heldig, at være udstyret med en fantastisk tålmodighed og dertil lidt stædighed.....jeg KAN selv og jeg VIL også gerne selv....nogle gange er der bare lidt FOR meget jeg gerne vil...- så er det sagt! Jeg skulle bare af med det....;-)...

Jeg har syet taske no. 12....: Den er turkis/brun/natur på den ene side. Og grøn/brun/gul på den anden.
Jeg kunne ikke finde bånd der passede på den grønne, så jeg har syet nogle små lapper sammen til et langt bånd, og det synes jeg egentlig blev meget fint. Desuden har jeg syet en lille lomme på med perler i lynlåsen, som jeg gjorde det på kosmetikpungene.....

Ikke mere at skrive....andet end, at jeg i morgen springer jeg ud i, at vise mine lidt større ugler frem...nu har jeg lovet det, så ved jeg også, at jeg gør det, ellers er jeg bange for at jeg ikke rigtig tør.....;-)

Ses vi i morgen????

H

mandag den 6. september 2010

Doven weekend eller...?

Jeg har fornemmelsen af at have været temmelig inaktiv denne weekend og synes ikke, at jeg har lavet noget som helst.....ingen kreativitet, ingen produktion.....og dog, prøver jeg at narre mig selv og andre?
For jeg FIK jo lavet en lille hagesmæk der passe til den blå-grønne vimpelrække og et lille blåt kort, som nu er klar til lige, at komme i en konvolut og sendes afsted med posten....og de 36 hæklede og broderede splitflag, nok til 3 flagranker, og endnu en stak klippede kort til kortkassen og desuden klippet stof til endnu 2 hagesmække....og så skal jeg måske også lige minde mig selv om, at jeg var ene om at hente/bringe/kører pigerne hele weekenden, fordi manden var optaget af klubmesterskaberne i golf, som tager en HEL weekend....nå, ja, og min liste til weekenden var bare så lang og den syntes ikke at være blevet kortere....
Men  måske er den i forvejen uoverskuelige lang.....???
Jeg ville gerne have 48 timer i døgnet...bare et par uger i træk.....så havde jeg måske en realistisk chance for at nå, alt det jeg gerne ville.....;.-)

Rigtig god mandag til Jer...


H

fredag den 3. september 2010

Ugler i mosen....?

Nej, vi bor godt nok ved volden! he, he...
Men nu har jeg kigget på ugler over hele blogland og jeg kunne bare ikke lade være med at lave min egen ugle, så det blev til disse 12 forskellige kort....

Så skulle der være en ugle til hver en smag...:-)...

Men det var ikke slut med disse, jeg måtte lave nogle der var lidt størrere....!??!?!

Og dem, viser jeg frem på bloggen i næste uge.....håber I vil tage godt imod dem.

Jeg ønsker alle en rigtig god weekend....

H

Dåse leg

Karen har sat en sjov leg i gang med dåser....kagedåser altså! Så jeg har fundet nogle af mine dåser frem fra skabe og hylder; både nye og gamle, men alle dåser som har en historie for mig og min familie....."huset" købte jeg i Søstrene Grene for "100 år" siden, den bruger vi hver dag til kaffebønner...den pink og de grønlige dåser er fra min mormor og de bruges til småkager især til jul, fugledåsen var til den særlige gode kaffe på oldefars fabrik, Store Marie dåsen er fra min barndom...osv...osv....

Derudover vil jeg bare skrive en stor tak til Karen, som nu også har fået mig i gang med vimpel og flag hæklerierne....Efter at have færdig gjort mit store slumretæppe, er det en sand fornøjelse, at hækle sådan nogle små ting. Kig over til Karen Klarbæk, hun har skrevet de fineste opskrifter i sin sidebar.

H

onsdag den 1. september 2010

Det hæklede tæppe

Endelig, endelig blev det færdigt....men det er også blevet stort: 120 x 200 cm.
Og jeg er klar til en "morfar" i weekenden....
Jeg manglede bare lige kanten, som jeg valgte skulle være 6 rækker fastmasker...og det er egentlig en meget god afslutning, så den vil jeg bruge en anden gang, istedet for en af de mange "tunge" variationer.....(det lyder HELT forkert når jeg skriver det..;-).....)



Billeder fra weekenden...
Flagranken var hængt op til 9 års fødselsdag, muffins blev bagt, indbydelser til pigerne i klassen blev lavet, og hr. pindsvin kiggede forbi. Han ville dog ikke fotograferes forfra, derfor fik vi kun hans bagende at se.......

Rigtig god onsdag til Jer.

H

NB: I nat har pigerne fået en lille fætter....som vi glæder os til at møde....